Foto: Pressefotos

10 comedy shows du kan se gratis på nettet

mandag d. 27. november 2017 kl. 06:23 af: M.M.

De fleste folk kan lide gratis ting. De fleste folk kan også lide at grine og føle sig underholdt. Så hvad kan man mere ønske sig en at få lov at se et comedy show gratis på nettet? At se det live selvfølgelig. Det næstbedste er dog at se det online, og derfor har vi her samlet 10 comedy shows du gratis kan se på nettet. Så gør dig klar til at blive underholdt.

Vi har valgt kun at dele de comedy shows, som komikeren der har lavet showet selv har valgt at smide på YouTube. Der findes mange flere fulde comedy shows derude, men af respekt for komikeren og deres levebrød deler vi kun de shows de selv har valgt at dele, og henviser derudover til at købe de andre shows man gerne vil se, eller endnu bedre, at se det live.


Martin Nørgaard – En Time På Huset

Martin Nørggard er efterhånden blevet en kendt komiker her til lands. Det er han med sit utroligt populære TV2 Zulu program Nørgaards Netfix, der er en form for Dybvaaaaad, bare meget anderledes. Hvis i vil have en bedre forklaring på hvad programmet er, så se det. Derudover laver han en populær podcast med Elias Ehlers, der hedder “Det Dystre Skæg”. Et show de også har lavet om til et stand-up show.

Det show Martin har lagt gratis på nettet er det 48 minutter og 20 sekunder lange show “En Time på Huset”. Showet blev optaget på Huset i Magstræde under Zulu Comedy Festival 2013. Kan du lide showet kan du også købe det via motherload.dk


Heino Hansen og Jakob Svendsen – Heino & Jakobs oneman-show

Heino Hansen er fra Næstved og er skeløjet, hvilket han jo ikke kan gøre for, det er heller ikke hans skyld han er skeløjet. Han havde sin debut i 2008, og kan dermed fejre 10 års jubilæum næste år. Spændende om han ikke vil lave et jubilæumsshow for at fejre det. (Psst.. det gør han på Bremen Teater. Et show hvor han drikker sig fuld med publikum. Igen. Han har nemlig lavet en hel turné med et stand-up show hvor han drikker sig fuld med publikum. Det var vidst en succes. Ingen ved det dog, for de kan ikke huske det).

Han stillede op til DM i stand-up i 2010 og fik en fornem 2. plads. I 2015 stillede han op igen, og efter 5 år hvor han har samlet en masse erfaring var det spændende at se om han kunne vinde denne gang. Det kunne han ikke. Han fik igen en 2. plads. Vinderen husker ingen dog, for Heino stjal nemlig showet med et åndsvagt sjovt indslag der gik viralt. Se det her Heino Hansen vs. TV2 Zulu

Jakob Svendsen er kristen og var tidligere gymnasielærer, hvilket han var indtil han blev fuldtidskomiker. Eller, kristen er han stadig. Han er bare ikke lærer mere. Han har lavet stand-up siden 2009, og i år var han med i Comedy Fight Club Live. Der fik han en flot placering i top 6 ud af 6 komikere. Han klarede sig dog godt igennem programmet hvor han fik to tredjepladser og en førsteplads. Hans placering i finalen er ikke kendt, da de kun offentliggjorde top 3, som han ikke var en del af.

Showet du her kan nyde er et show Heino og Jakob har valgt at lave sammen. Det er fra 2014 og en del af beskrivelsen af showet lyder såldes “Oplev et historisk uorganiseret stand-up show, der med mere held end forstand endte med at give en form for mening.” Skulle du have lyst til at købe showet kan det gøres via. motherload.dk


Alex Thelander – Live 2015

Alex Thelander har lavet comedy siden 2008. I 2011 var han et af “De Nye Håb” til Zulu Comedy Galla, og i 2013 fik han for alvor sit gennembrud med sejren i DM i stand-up.

I 2015 lavede han så et lille show på 33 minutter og 30 sekunder. Det er optaget på Comedy Zoo. Skulle du have lyst til at købe showet kan det gøres via. motherload.dk


Adam & Noah – Hvad Sker Der Dansker

Adam & Noah er to komiske figurer der bliver spillet af Joel Hyrland og Hadi Ka-Koush. Figurerne opstod i 2012 i forbindelse med en teaterforestilling om fordomme ved navn “En Kliche”. Deres folkelige gennembrud kom for alvor i 2015 da flere af deres videoer gik viralt og blev set millioner af gange, hvilket førte til at de blev inviteret ind i flere landsdækkende medier, hjalp med at dække folketingsvalget med DR og ikke mindst lavede en serie på 10 afsnit til DR2 med titlen “Hvad Sker Der Dansker”.

De har lavet to stand-up shows “Hvad Sker Der Dansker” og “Klogskab”. Ved det nyeste show “Klogskab”  blev alle 15.000 billetter til deres shows i foråret 2017 udsolgt i løbet af bare 3 uger, deriblandt 2 shows i DR Koncerhuset og 8 shows på Bremen Teater. Succesen fik dem til at udvide med en ny omgang shows af “Klogskab” t i efteråret 2017.

Showet du kan se her er deres første show fra 2016.


Søren Dürr – Har En Fest

Søren Dürr er, sjovt nok, komiker og har været en del af teamet bag det populære program Live Fra Bremen. Derudover deltog han også i tilbagevendingen af Comedy Fight Club, som havde skiftet navn til Comedy Fight Club Live og havde smidt en ræv på scenen med et skilt om nakken. Søren fik to tredjepladser i programmet, og er af mange, eller i hvert fald nogle, anset som undervurderet, dog ikke af så mange at han kunne få bedre placeringer i programmet. Skidt nu være med det. Det handler jo også om bare at være med.

Showet du kan er et show hvor Søren har en fest på Warberg Comedy Club foran et lille intimt publikum.


Jakob Svensen – Kristen I Krise

Jakob har vi lidt vendt tidligere i forbindelse med hans show med Heino. Derfor behøves der ikke at blive skrevet så meget mere end at dette show er hans første show og at det er fra 2015. Skulle du have lyst til at købe showet kan det gøres via. motherload.dk


Omar Marzouk – Krig, Terror og Andre Sjove Ting

Nu bliver det rigtig mørkt. Omar joker nemlig i hans show om mange mørke emner nogle folk kan have svært ved at finde sjovt. Det blev dog modtaget rigtig godt af både publikum og anmeldere da han turnerede landet med showet tilbage i 2005, hvor mere end 15.000 så det. Han optrådte også med til til den anerkendte britiske comedy festival Fringe Festival i Edinburgh. Der blev det også modtaget godt af både publikum og britiske avisanmeldere.

Målet med showet var at dø på scenen og dermed få adgang til de 72 jomfruer. Ingen spoilers her, så du må se showet for at finde ud af hvad der sker. Skulle du have lyst til at købe showet kan det gøres for 9 kr. (!) via. omarmarzouk.dk


Anders Stjernholm – Grine eller Græde

Anders er en mand der har været lidt rundt omkring i sit liv. Han er uddannet journalist, debuterede som komiker i 2005, har deltaget i tredje sæson af Comedy Fight Club samt ikke mindst været vært på TV2 programmet Bingo Banko (hvem husker ikke “Wir haben bingo. Keine mælkesnitter bingo. Und bist du glücklich hast du bingo. Das bingo banko super geil” – hvilken klassiker).

Nu render han rundt som politiker inde på Christianborg for Alternatviet som suppleant for en af deres folketingsmedlemmer der desværre er blevet syg.

Showet du kan se er fra efteråret 2015, og er hans første show der er blevet optaget og udgivet. Beskrivelsen af showet lyder “Grine eller Græde handler om følelsen af ambivalens, der rammer så ofte: Hørte jeg rigtigt? Skete det virkelig? Danser min kæreste sådan? Reagerer du med latter eller tårer? Er du i tvivl? Det er jeg. Den ene tragikomiske hjerneprut efterfølger den anden, når jeg ser sig omkring. Og en gang imellem bliver det til comedy.” Skulle du have lyst til at købe showet kan det gøres via. motherload.dk


Henrik Løjmand – Irritationsmomenter

Henrik Løjmand har lavet stand-up siden 2002, og har blandt andet medvirket i Comedy Fight Club. Showet her er optaget på Warberg Comedy Club under Zulu Comedy Festival 2016.


Kim Nørgaard – 10 års jubilæumsshow

Kim fik debut i 1999 og har siden dengang været en del af branchen både som komiker, men efterhånden også som en velbenyttet publikumsopvarmer. I 2009 optog han sit 10 års jubilæumsshow, som du kan få lov at se lige her.

 

Skriv et svar