Ægge dårligt: Æg er nu det mest likede nogensinde på Instagram

mandag d. 14. januar 2019 kl. 05:25 af: M.M.

Den 4. januar blev der oprettet en ny profil på det sociale medie Instagram. Ikke i sig selv så usædvanligt, da det sker mange gange om dagen, men denne profil var speciel.

Der var kun et eneste formål med profilen, nemlig at få det mest likede billede på Instagram nogensinde, og til at fuldføre missionen blev der postet et billede. Et billede af et æg.

Rekorden skulle ikke være nem at slå, den tilhørte nemlig personligheden Kylie Jenner, der har mere end 123 millioner følgere på Instagram. Kylie postede i februar 2018 et billede af sin nyfødte datter. Billedet har i skrivende stund 18,2 millioner likes.

På bare 10 dage er missionen for ægget dog lykkedes, og for få timer siden passerede ægget 18 millioner likes og sikrede sig rekorden. I øjeblikket har ægget mere end 22 millioner likes, og stiger med flere hundrede likes i sekundet.

Her ses det famøse billede af ægget

Og her ses det, indtil for nyligt, mest likede billede på Instagram.

View this post on Instagram

stormi webster 👼🏽

A post shared by Kylie (@kyliejenner) on

Skriv et svar