Anmeldelse af M.O.N.T: Deres talent er ubenægteligt

Foto: Mike Madsen

M.O.N.T, Pumpehuset, København, fredag d. 21. februar 2020

Narachan (Jung Hyeon-Woo), Roda (Shin Joong-Min) og Bitsaeon (Kim Sang-Yeon) udgør tilsammen den sydkoreanske K-pop gruppe M.O.N.T.

En gruppe der debuterede sidste år med deres mini album ‘Going up’. Et minialbum, der indeholder en af deres mest populære sange ‘Will you be my girlfriend?’.

Siden deres debut har trioen rejst verden rundt, og optrådt i lande som Israel, Brasilien, Polen, Indien, Sverige, Colombia, USA, Tyskland, Spanien, Frankrig, Belgien, Italien, Norge, Finland, Indonesien, Argentina, Mexico, Bulgarien og nu altså også Danmark.

Fredag aften kl. 19 trådte gruppen op på scenen i et udsolgt Pumpehuset. Mere end 500 havde indløst billet til koncerten med det første K-pop band, der besøger Danmark.

De danske fans havde dog allerede onsdag mulighed for at møde gruppen, da de besøgte den københanske K-pop butik ‘Allinkpop’, hvor der blev skrevet autografer og spillet lidt over 1 times mere eller mindre akustiske coverudgaver af andre kunstners sange. Sange som ikke blev spillet til fredagens koncert.

Til fredagens koncert var det nemlig mest af alt gruppens egne sange, der var i fokus.

Øredøvende velkommen og Sydkorea hyldest

Da gruppen første gang træder op på scenen bliver de mødt af en bølge af overdøvende skrig fra gruppens mange danske fans, hvor mange af fansene stadig tører lidt tårer væk fra øjenkrogen, da mange fans kort inden koncerten, via. den billet de havde købt, fik mulighed for at møde drengene.

En medarbejder i Pumpehuset fortalte mig, at der faktisk kun var solgt 10 billetter, der ikke gav adgang til enten en highfive, autograf, selfie eller gruppefoto med trioen.

På scenen bliver de danske fans velkomst taget godt imod, og alle tre drenge er et stort smil, da de indtageren scenen og spørger: ‘Danmark, er I klar?’, inden de går i gang med deres første sang.

Første sang hedder ‘The Korean Island Dokdo’, en sang der handler om en øgruppe, der er placert mellem Sydkorea og Japan. Øgruppen, og hvilket land øgruppen tilhører, har længe været et stridspunkt mellem Sydkorea og Japan.

I sangen bliver der blandt andet sunget dette:

“Raise up your cups For The expected liberty We salute to our country Korean resistance mansae Korean restoration mansae Korean success mansae Korean liberation mansae Korean nation mansae”

og følgende:

“Theres noone that can stop us We raise the korean flag up high as we say mansae Neither pressed down or snapped Afraid? Never! We will never step down”

Det er ikke en stridighed mange danskere er klar over eksisterer, og det er derfor lidt svært, at beskrive præcis hvad konflikten går ud på, da jeg slet ikke ved nok om den.

På scenen er det dog helt tydeligt at se, at sangen har en vigtig betydning for drengene. Det kan tydeligt ses i deres ansigtsudtryk, da der her udvises en tydeligt seriøsitet i forhold til denne sang, og dette emne.

Foto: Mike Madsen

Taknemmelighed og kæmpe fest

Efter første sang er sunget får gruppen præsenteret sig selv, og samtidigt beundret den store mængde af folk, der er kommet til deres koncert. De italesætter derefter selv, at de er den første K-pop gruppe til at besøge Danmark, og at det gør dem nervøse, da de gerne vil gøre deres bedste.

En melding som publikum bakker op med en del ‘Nåårh’ råb blandet med en masse jubel og skrig.

Derefter er festen for alvor i gang, og de store smil fra drengene er tilbage, samtidig med at de får vist, hvilket talent de besidder.

Jeg vil først og fremmest fremhæve gruppens ældste medlem, Bitsaeon. Den stemme han render rundt med, er ikke for sjov. Han har et ret imponerede register, hvor jeg især er imponeret over de høje toner han rammer, nærmest uden besvær.

Det får han blandt andet vist, da han synger et cover af Christopher’s ‘Bad’. Jeps, vores helt egen danske Christopher, som er blevet kæmpe stor i store dele af Asien, heriblandt også Sydkorea.

Christopher synger allerede ‘Bad’ til perfektion, det er jo trods alt også hans egen sang, men Bitsaeon yder helt klart sangen respekt med sin version.

Igennem koncerten viser Bitsaeon generelt, at hans vokale talent er enormt alsidigt, da han både får ramt virkelig flotte lyse og høje toner, samtidig med at han også mestre den mere dybde stemme.

Bitsaeon’s evne til at mestre de høje og dybe toner, samtidig med at hans stemme generelt blot er behageligt at lytte til gjorde, at jeg under koncerten blev fuldstændig bjergtaget af hans stemme. Ganske enkelt imponerende.

Nærmest alle k-pop grupper har en rapper tilknyttet, og i M.O.N.T er rapperen Roda.

Roda’s stemme er meget genkendelig. Når han begynder at rappe, er der ikke nogen tvivl om, at det er ham. Hans stemme er relativ mørk, tydelig og så er der sådan en lille, vel nærmest koreansk accent på hans vokal, der er med til at gøre den personlig og unik.

Undervejs i showet havde alle tre medlemmer en sang, hvor de var alene på scenen, og da Roda optrådte alene på scenen viser han overskud, naturlighed og meget nærvær med fansene.

Hans nærvær kommer helt ud over scenekanten. Bogstavligt talt, da han nærmest under hele sangen holder fans i hånden eller sætter sig på scenen, og læner sig ud mod dem. Og når han ikke er helt tæt på pubikum, så bruger han sin energi til bruge hele scenen. Roda er virkelig god på en scene, og det er en fornøjelse at se.

Foto: Mike Madsen

Gruppens leder Narachan er lidt en blanding mellem Bitsaeon og Roda, han formår at synge godt, samtidig med at han også kan smårappe lidt.

Dette er noget han viser, da han blandt andet synger en coverversion af Olly Murs sangen ‘Troublemaker’.

Her får han vist, at han på egen hånd uden problemer kan starte en fest op. Ligesom hans to gruppemedlemmer formår han også, at fylde hele scenen ud samtidig med, at han er ekstremt nærværende over for publikum.

Han ansigt under koncerten er også ret interessant at kigge på, da han virkelig kan lave nogle vilde, men ret sjove, ansigtsudstryk. Jeg har flere gange set Narachan omtalt som “Et levende meme”. Det er rigtigt.

Hans vokal er stærk, meget stabil, og så formår gruppens festdyr, at få hele salen til at danse, for når Narachan er på scenen, så er stemningen god og ingen står stille.

Høj energi

Helt generelt var energien igennem hele koncerten høj. K-pop grupper er blandt andet kendt for deres danserutiner, og danserutiner var der også masser af til aftenns koncert, hvor gruppen under hver sang viste helt synkroniserede danserutiner, som publikum virkede til at elske.

De tre drenge udviser, alle sammen, et enormt overskud på scenen. Et overskud der vises ved, at de hele tiden er tæt på publikum, og henvender sig til publikum.

Selvom de nogle gange har lidt svært ved at få sagt det, de gerne vil på engelsk, er det bestemt ikke noget, der gør at nærværet forsvinder.

Alle tre virker til at nyde, at stå på scenen og optræde for publikum. Det gør hurtigt at deres glæde og energi smitter, så selv folk bagerst i salen bliver ramt af den positive atmosfære, der er til koncerten. En atmosfære der gjorde, at de forældre, der var med havde svært ved at stå stille.

Samlet set

M.O.N.T er skabt til at stå på en scene. Energi, nærvær, humor, dans, sang og rap spiller bare. På trods af, at gruppen er relativt ny formår de, at levere et skarpt og veludført show, der rammer hver og en af ders fans lige i hjertet.

Ingen stjernenykker, ingen arrogance, ingen ligegyldighed. Det er helt enkelt tre sympatiske, glade og energifulde drenge, der elsker at stå på scenen og gøre deres fans glade.

M.O.N.T får ganske fortjent 5 ud af 6 stjerner.

Galleri

Herunder kan du se en masse billeder fra da M.O.N.T mødte deres fans, samt fra selve koncerten. Fotos: Mike Madsen