Foto: Pressefoto

Anmeldelse af Mikkel Rask: Farens død leveret respektfuldt og imponerende sjovt

M.M.

Læserne

søndag d. 7. oktober 2018 kl. 21:49 af: M.M.

Klokken lidt over 20 fredag den 5. oktober træder Mikkel Rask ind på scenen i den intime atmosfære der findes på baren ‘Alberts’ i Aarhus, for at optræde med hans første one-man show ‘Hvad fatter gør’. Med et smil og en grålig skjorte, der gjorde at publikum kunne skelne komikeren fra den hvide væg bag ham, byder han velkommen.

Et velkommen til et show, hvor et stort omdrejningspunkt er farens død. Mikkel får igennem showet fortalt en masse hyggelige og sjove anekdoter omkring sin far, og farens betydning for ham. Det er anekdoter han har fået skrevet om til jokes der bliver leveret knivskarpt og med stor sikkerhed, til stor glæde for publikummet.

Selvom vi igennem showet får talt meget omkring faren bliver det aldrig ubehageligt, trist eller stemnings-dræbende, at der bliver snakket så meget om faren. Mikkel, dygtig som han er, er nemlig virkelig god til at holde “dampen” oppe med de jokes han får leveret. Det gør han mest af alt fordi de jokes er skrevet på en meget respektfuld måde for faren, der får os til at trække på smilebåndet af farens finurligheder.

Undervejs i showet opfanger man tit lyden af folk der griner meget kraftfuldt, og som samtidig virker til nærmest at være i grineflip. Jeg kan da heller ikke selv afvise at jeg på mindst et tidspunkt i showet var tæt på at gå i en form for grineflip.

Imponerende levering

Jeg er meget imponeret over Mikkels egenskab til igennem et helt show, at dele så mange personlige historier om et afdødt familiemedlem, uden at det på noget tidspunkt betyder, at stemingen i showet forsvinder.

Forstå mig ret. Der kan sagtens være noget rørende og ekstraordinært i at trække showet hen på et meget seriøst niveau, hvor man får folk til at tænke/reflektere i stedet for at grine. I dette show føltes det dog helt rigtig og passende at Mikkel igennem hele showet hylder sin far meget respektfuldt igennem sine jokes, så vi samtidig kunne skrige af grin med faren. 

Mod slutningen af showet bliver der mere fokuseret på det faktum at Mikkel i en lang periode af sit liv aldrig har haft en lyst til at få børn, men så alligevel er endt med at blive indehaver af sådan et styks kreatur.

Og lige netop det emne kunne godt betyde et fald af niveau i showet. Jeg har nemlig efterhånden hørt mange komikere snakke om det med at få et barn uden at det for alvor bliver taget hen til et sted hvor det er virkelig sjovt.

Igen er der dog ros til Mikkel, som får snakket om emnet på en måde hvorpå det ikke bare bliver en “almindelig” historie om glæderne og ulemperne ved at få et barn. Uden at afsløre for meget får han nemlig også flettet lidt med farens finurligheder og handlinger samt netop forståelsen for det ind, hvilket får bundet en meget god sløjfe om showet.

Højt niveau igennem hele showet

Som allerede nævnt er dette Mikkels første one-man show, og dermed nok også en af de gange hvor han har skulle underholde et publikum i længest tid alene på scenen. Netop det faktum kunne sagtens betyde, at vi undervejs i showet ville opleve af Mikkels energi begyndte at falde eller at hans jokes ville blive leveret mindre skarpt.

Det skete dog bestemt ikke under det show jeg overværede. Under hele showet formår Mikkel, at udsende en smittende og positiv energi fra scenen, samtidig med at hans jokes stadig bliver leveret på fornemmeste vis, så jeg igennem hele showet oplever god stemningen i den intime atmosfære. På intet tidspunkt mærkede jeg at dette er Mikkels første one-man show, og blot anden gang han optræder med showet.

Mikkel kan virkelig være stolt af dette show, og vil man gerne nyde en omgang knivskarp komik, så skal du opleve dette show i enten Hanstholm, Aalborg og København, hvor det stadig er muligt at opleve showet live.

 

Skriv et svar