Anmeldelse af Thundercat: Bassen overtog koncerten

Northside havde valgt den helt rigtige setting til thundercat under rød scenes flag torsdag aften. Dejlig aftensol skinnede ind på publikum og der var en afslappet stemning. Manden ham selv kom afslappende gående ind på scenen, som var det et hvert andet casual gig. Han havde en bas med så stor at den nærmest stjal al opmærksomheden.

Lyden svigtede desværre gevaldigt i starten og især bassen vrængede forkert ud af højtalerne. Der var ellers knald på. Vanvittigt baslir bliver fyret af fra starten i et hæsblæsende tempo, som virkede til at komme helt bag på publikum. For basfans og nørder var det sikkert en fryd, men for fans af hitsene mindre venligt.

Det var svært at høre vokalen i starten, men det blev rettet undervejs sammen med bassen, så man endelig kunne nyde lyden af hele bandets sammenspil. Tremands bandet serverede lækre soloer på keys såvel som trommer og bas. Sommetider kontrollerer, andre gange helt ude af kontrol.

“Jethro” var især groovende og thundercats falset fungerede flot live. Især de kendte sange som “friendzone” og “Them changes” var folk begejstret for. Desværre var det en lidt for kort fornøjelse.