Foto: Pressefoto

Anmeldelse: Børnenes værste mareridt vender tilbage efter 27 år

C.L.M

Læserne

mandag d. 18. september 2017 kl. 08:22 af: C.L.M

IT er tilbage, den velkendte klovn vi først stiftede bekendtskab med i Stephen Kings bog, IT/Det onde, tilbage i 1986.

Efter bogens udgivelse stødte vi på den filmatiserede klassiker og miniserie, IT, i 1990, som er produceret på bogen af Stephen King. Efter 27 år er klovnen nu tilbage i sovebyen Derry og på biograflærredet i den biografaktuelle remake af miniserien, som i øjeblikket spilles i biografer verden rundt.

Filmen er instrueret af argentinske Andy Muschietti, og det er hans blot anden spillefilm. Hans første spillefilm var gyseren Mama fra 2013 med Nikolaj Coster-Waldau i en af hovedrollerne. En film der blev til efter den kortfilmsudgave af filmen fra 2008 som han stod bag.

Der er ikke sparet på humoren eller special effects. Det unge cast af skuespillerer, som vi følger i kampen om, at finde ud af og opklare mysteriet om, hvad der sker med børnene i deres by Derry, er genialt castet. Deres vidt forskellige personligheder spiller ekstremt godt sammen, hvor humoren og seriøsitet får en fin balance.

Foto: Pressefoto

Foto: Pressefoto

Filmuniverset er realistisk og vi lever os ind i det, lige fra første scene, men der hvor filmen knækker lidt for mig er der, hvor de tager utrolig mange special effects i brug, som de har lavet i forbindelse med klovnen, Pennywise the Dancing Clown.

Jeg ryger en smule ud af filmen og filmuniverset, så snart klovnen, den svenske skuespiller, Bill Skarsgård, kommer på skærmen. Det er ikke hans skuespil der irriterer eller forvirrer mig, for han gør det virkelig godt, han kan næsten, men også kun næsten sammenlignes med Heath Ledgers legendariske præstation i rollen, som Jokeren i, The Dark Night.

Men tilbage til sagen, jeg synes filmuniverset bliver lidt brudt af alle de special effects de har valgt at bruge på klovnen. Som for eksempel der, hvor hans mund ”sprætter” sig op og et hav af tænder træder frem, for at flå armen af en lille dreng. Det har sikkert en mening og betydning i forhold til den originale fortælling, men hvis det var lavet mere realistisk havde min oplevelse sikkert også været en anden, for jeg synes personligt, at jo mere realistisk og jo mindre man lægger mærke til, at det er produceret med special effects, jo mere uhyggelig bliver ”monsteret” som i det her tilfælde er kloven.

Foto: Mike Madsen

Foto: Pressefoto

Overordnet set fungerer, IT, som det den er tiltænkt. Det er en velfungerende gyser, der til fulde indfrier forventningerne til sekvenser med jumpscares, men som samtidig formår at opbygge spænding. Hvis man er vild med gysere, der både kan skræmme livet af dig, samtidig med at det er en fin fortalt historie, så vil, IT: Chapter One, bestemt ikke skuffe dig.

Skriv et svar