Foto: Steffen Jørgensen (photo.stffn.dk)

Anmeldelse af Communions: Supportband var aftenens højdepunkt

G.K.

Læserne

onsdag d. 18. oktober 2017 kl. 10:53 af: G.K.

Modest

Aftenens første band på scenen er det århusianske firkløver Modest. Bandet spiller rock som man gjorde det i 80’ernes England, tænk The Smiths. Der er dog ikke særlig meget rock over bandets præstation i aften. Showet består primært af bandets medlemmer der genert står og kigger ned på deres instrumenter, med undtagelse af forsangeren der dog har overskud nok til at bevæge sig rundt engang imellem. Men ellers er der ikke meget show over det, og det virker næsten som om man overværer en bandøver. Imellem sangene snakker bandet internt uden at henvende sig til publikum, der er endda øjeblikke med total stilhed mens guitarerne stemmes, det gør bestemt ikke noget for koncertoplevelsen Det er først til sidst at forsangeren endelig henvender sig til publikum for at takke af med sidste nummer. Det er ellers en skam for til bandets forsvar er det en solid håndfuld sange de har skrevet, men musikken kvalitets kvæles i deres ellers energiforladte præstation. Modest får 3 ud af 6 stjerner

Foto: Steffen Jørgensen (photo.stffn.dk)

Foto: Steffen Jørgensen (photo.stffn.dk)


Communions

Aftenens andet band er hovednavnet Communions, De spiller meget lig Modest britisk inspireret 80’er rock, men starter væsentligt stærkere ud. Der er indledes med høj energi og et veloplagt Communions, de formår at komme ud over scenekanten og give publikum ind, og første halvdel af deres spilletid står rigtig stærkt, men som showet skrider frem syntes bandet at tabe pusten lidt, og showet flyder sammen, man får lidt en følelse af det “another day at the office” og showet bæger lidt præg af rutine. Sangene begynder at flyde sammen og bandet kommer ikke rigtig ud til publikum, men spiller deres sange og begynder så på den næste. Det er en skam at luften så at sige går af dem, da der egentlig lægges op til en storslået afslutning, men bandet formår ikke at løfte de sidste numre og da de går af scenen er fornemmelsen lidt flad. lydmæssigt er der dog ikke noget at klage over, sangen er velskrevne og bandet spiller godt, men energien var der bare ikke rigtig til at løfte koncerten til det den kunne have været. Communions får 3 ud af 6 stjerner.

Foto: Steffen Jørgensen (photo.stffn.dk)

Foto: Steffen Jørgensen (photo.stffn.dk)


First Hate

Aftenens sidste band er duoen First Hate. De spiller gennemført elektronisk synthpop. De er et friskt pust i en ellers flad aften og der sker noget, idet at de træder på scenen. Der er ikke nogen nedtælling, First Hate er idet at de rammer scenen, og selvom bandet rent fysisk ikke fylder meget på scenen, når de igennem hele salen. Forsanger Anton Falck Gansted forstår at gebærde sig på en scene, og har hele publikum i sin hånd, blandt kan aftenens højdepunkt nævnes at være hele publikum der hopper i trit på Gansted befaling, eller fællesbøn før “a prayer for the unemployed”. First Hate slutter en ellers halvtung aften af med et ordentlig los og levere en formidabel koncert. First Hate får 5 ud af 6 stjerner.

Foto: Steffen Jørgensen (photo.stffn.dk)

Foto: Steffen Jørgensen (photo.stffn.dk)

Skriv et svar