Foto: Mike Madsen

Anmeldelse: Gulddreng | Smukfest 2017

M.M.

Læserne

fredag d. 11. august 2017 kl. 06:24 af: M.M.

Der er overhovedet ingen grund til at skrive en lille introduktion af Gulddreng, med det næsten royale borgerlige navn Malte Fynboe Manniche Ebert. Ved du ikke hvem han er at du enten oldgammel, eller så må du simpelthen til at følge lidt bedre med i hvad der sker i Danmark.

Nå, lad os komme direkte til sagen. På et gyldent segboard triller Gulddreng som en anden Legende ind på scenen og oversprøjter forreste række med champagne. Det er helt sikkert og vist at Gulddreng i hvert fald ikke Drikker for lidt, og hvordan ellers skal man ankomme til en scene når man er Gulddreng?

Til de fleste andre koncerter Gulddreng har haft i år har han haft et band med på scenen, og det havde han heldigvis også på Smufest. Det ville også have gjort mig lidt Ked af det hvis han ikke have medbragt bandet.

Jeg er rigtig glad for at han har valgt at tage et band med rundt til hans koncerter, da det helt automatisk giver en bedre oplevelse. Lyden er en helt anden, og det virker bare mere oprigtigt når der står et band i baggrunden og spiller sangene. Så føles det hele mere nærværende og tilstedeværende. Det havde været så Nemt bare at have fået DJ Guldsmed til at trykke play på Spotify playlisten. Det at han tager et band med viser mig at han gerne vil gøre det godt, og ikke være Utro mod hans fans, men give dem en god oplevelse.

Gulddreng har talent. Han kan synge sådan rimlig fint, han formår at underholde folk en time og han virker selv til at nyde det han gør. Han udfører et godt stykke arbejde når han optræder, og det gjorde han også på Smukfest.

Han har jo selvfølgelig også et image på scenen, den her lidt småarrogante Se mig nu rolle der har været med til at få ham frem til succes fra start. Samtidig med det udviser han også humor på scenen, og det er med til at gøre koncertoplevelsen underholdende og behagelig.

Nogle mennesker er kritiske omkring hele det her Gulddreng fænomen. De leger Censor og prøver at bedømme hvad de synes han skal gøre fremover. De synes at Gulddreng skal stoppe fordi de ikke mener han er interessant mere efter man kender identiteten på manden. Jeg tænker bare Hva så?

Det er da bedøvende ligemeget om man kender identiteten på manden. Han har fået opbygget en fanbase som ikke kun var fascineret af ham på grund af mystikken, men også på grund af den karakter han var. En karakter der er meget nem at falde for, på grund af den her lidt utraditionelle arrogante og selvsikre attitude, som vi ikke så tit ser i Danmark, blandet med humor.

På Smukfest viser han hvorfor han hører til som artist i Danmark. Gulddreng er ikke en talentløs Model tosse fra Andkjær der bare skal have lidt berømmelse. Han har noget at byde på, og han leverer når han optræder. Jeg nød at se koncerten, både på grund af det her sammenspil mellem publikum og Gulddreng der var på nærmest alle hans numre. Det sammenspil kommer fordi alle kunne hvert et ord til alle hans sange. Det ser du sgu ikke tit med danske artister, eller nogle artister overhovedet.

Koncerten på Smukfest viste Gulddreng fra en god side hvor han leverede et fremragende stykke vokal, med et velspillende band og et publikum der var friske på at hjælpe Gulddreng gennem hele koncerten var det en oplevelse og en koncert man nød.

Koncerten får 5 nemme stjerner. Hav en god dag og en Guld jul. (og så fik jeg vist også nævnt alle hans sange i denne anmeldelse).

IMG_9646 IMG_9764 IMG_9858 IMG_9877 IMG_9910 IMG_9939 IMG_0133 IMG_0234 IMG_0321 IMG_0362 IMG_0400

Skriv et svar