Anmeldelse: Hva’ så nu Geo?

På scenen er der to lænestole i læder, et bord, en lampe, samt noget der skal ligne en plante. Der findes to døre, hvor der på den ene af dem står 2013. Ind ad denne anden dør, kommer Thomas Skov, famlende efter en pibe. Det banker på døren og Geo kommer ind.

Vi er havnet til Geo’s første psykolog session, hos en yderst ubehøvlet Thomas Skov. Disse psykolog sessions fortsætter frem til 2018. Imellem hver psykolog session får vi et afbræk af et let pust af stand-up, hvor Geo laver et lille show om det vi lige har berørt hos psykologen. Disse afbræk fungerede godt, og de gav også mening i showet. Vi kom vidt omkring med temaer som; kræft, testikler (og mangel på samme), familie, identitetskrise, at være far, sex og alt det der rammer imellem det.

Det er et show der modigt og ærligt tager publikum på Geo’s rejse gennem hans perioder med kræft, og de mén det har medført. Det første år bød på rigtig meget snak fra psykologen, og det fyldte alt for meget. Under det første år var det kun Thomas Skov der snakkede, mens Geo bare lavede lyde til. Det var ikke noget, der fungerede for mig. Thomas Skov var dog heller ikke en særlig overbevisende psykolog, så det hjalp ikke meget han fyldte så meget det første år.

geothomas_2En ros de dog skal have er at Thomas Skov’s tørre humor og Geo’s lettere gakkede og energifyldte humor komplimenterede hinanden på en dejlig måde. Desværre virkede Thomas Skov noget stiv på scenen, og der hjalp piben han havde med ikke. Den fumles med, og er mere i vejen end til gavn. Hans upassende replikker virker på visse tidspunkter ikke og når punchlinen endelig kommer, virkede den mere udpenslende end sjov. Det ødelagde lidt flowet i sammenspillet mellem Thomas Skov og Geo.

Geo leverede en rigtig fin udgave af sig selv, en udgave man tror på fordi man tydeligt kan mærke oprigtigheden af den “karakter” han spiller, som er sig selv.

Et show der i en anderledes opsætning kommer med et nyt pust til dansk stand-up. Geo tager publikum i hånden og lader os komme nænsomt med ind i hans psyke gennem de sidste 5 år. Frygt og angst bliver taget op og leveret med selvironi. Det var en god oplevelse at opleve en komiker, der tør være personlig og vise os sine mest personlige og sårbare sider, med en humor der gjorde at det aldrig blev ubehageligt, men i stedet en tankevækkende og sjov oplevelse, man ikke på samme måde har set før i dansk stand-up.

geothomas_1Man kunne dog godt have ønsket sig at de ikke havde gået så meget efter grinene, men bare havde ladet dem ske. Det virkede til at der var en nervøsitet eller usikkerhed omkring deres egne jokes, og som om at de ventede på at folk var med. Når man skal levere tør humor skal man selv tro på det 100%, ellers bliver det hurtigt akavet. Denne aften virkede det ikke selv til at de troede 100% på det, og derfor blev det til tider akavet. Det er virkelig ærgerligt fordi situationerne der bliver fortalt om i showet, er akavede nok til at det bliver underholdende.

Det de skulle have gjort mere af var at fortælle anekdoter, der er underholdende i sig selv. Det gjorde de også i showet, og det er klart noget af det jeg synes fungerede bedst.