Foto: Hasan Jensen

Anmeldelse: Idéforladt Veto manglede kreativitet

T.L.I.

Læserne

mandag d. 12. marts 2018 kl. 16:28 af: T.L.I.

Voxhall var proppet fredag aften og folk stod som sild i en tønde og svedte, i mens de ventede på Veto. Den var et par minutter over 21:00 og en dyb rungende tone begyndte at spille ud af højtalerne. Publikum blev opstemte og var klar på at se Veto træde på scenen. Der skulle desværre gå yderligere 30 min inden, de endelig trådte på scenen.

Det var heldigvis et imponerende lysshow, der til tonerne af The Take/The Pace – et dejligt up-tempo nummer fra den nye plade 16 Colours, endelig satte gang i aftenen. Ventetiden var ovre og publikum modtog Veto med jubel og Troels Abrahamsen takkede alle de fremmødte.  

Veto serverede sange i en lind strøm og spillede numre fra samtlige album og ep’er, de har udgivet. De eksperimenterede ikke meget eller prøvede på at nyfortolke numrene, og det savnede man fra så erfarent et band. Det var samtidig kedeligt gentagne gange at høre et nummer slutte, hvorefter et nyt blev talt i gang. Lidt mere variation ville have været meget velkommen.

Det var de hårdtslående numre, som f.eks. ”Can You See Anything?” og ”You’re Hard to Get”, der fungerede bedst for Veto. Dels fordi at det overdøvede publikumssnakken rundt omkring, men også fordi numrene trængte mere igennem, med et digterende, knaldhårdt trommesæt og samtidig udfyldtes lydbilledet bedre under disse numre.

De stille numre druknede lidt i salen og det virkede ofte som om, at publikum og Veto ikke var enige om, hvordan aftenen skulle forløbe. Publikum ville helst have power og energi, men Veto ville også gerne fordybe sig i deres elektroniske univers. Et univers der på denne aften desværre lød mudret og ikke lige så rent og ”tight” som på indspilningerne.

Det var dog dejligt at se forsanger Troels Abrahamsen leve sig ind i musikken og udfolde tekstuniverset fysisk på scenen med hele kroppen. Man savnede til gengæld lidt mere udadvendthed og indlevelse fra resten af bandet.

Det virkede i det hele taget lidt sløvt, at der ikke var mere i vente på denne aften end en en-til-en gennemspilning af 20 udvalgte numre. Det kunne sagtens have været mere gennemtænkt.

Man stod til sidst med en fornemmelse af at Veto havde peaket midtvejs under koncerten og aldrig rigtig nåede et højere niveau siden da. De spillede fire ekstranumre til allersidst og man kunne egentlig godt have nøjedes med det sidste af dem, nemlig ”You Are a Knife”.

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Photo: Hasan Jensen / Homage Photography

Skriv et svar