Anmeldelse: L.O.C | Grøn 2017

Liam O’Connor aka. L.O.C er tilbage i Aarhus, tilbage i hjembyen, tilbage i byen der forguder ham allermest. Eller det sidste kan jeg ikke sige med sikkerhed, men Aarhus elsker i hvert fald L.O.C og L.O.C elsker Aarhus. L.O.C er også vild med Grøn og Grøn er vild med L.O.C. I år er nemlig intet mindre end sjette gang at den aarhusianske rapper er med rundt på Grøn karavanen.

Liam har for vane at levere en dyster optræden, med masser af røg, lys og endda lidt pyroteknik i ny og næ. Det var der heller ikke sparet på under koncerten til Grøn i Aarhus. Han starter med at få folk til at være faretruende tæt på at lave en lille dej i bukserne med at fyre et højt stykke fyrværkeri af som introduktion på hans koncert.

Liam er en gudsbenået rapper som mestre det danske ord til en perfektion der nogle gange er svær at fatte. Han er knaldhamrende dygtigt til at mestre disciplinen dansk rap.

Denne lørdag aften bliver vi benået med nogle af de gode gamle klassikere som “Undskyld”, “Frk. Escobar” og “Du gør mig” blandet med nogle af nye sange i bagkataloget, deriblandt mine personlige favoritter “VSSB” og “Paradis Brænder”.

Liam trasker frem og tilbage på Grøn Scene i en blanding mellem alvorlig rapper til smilende dreng. Liam er nemlig en sympatisk fyr, og det kan ses på scenen. Han prøver dog heller ikke at gemme det væk. Han er tilstedeværende på scenen og hans flow flyder derudaf.

Koncerten bar præg af en Liam der stadig virker til at nyde at optræde, selvom meget af materialet er forholdsvis gammelt, og er noget han har optrådt med tusindvis af gange før. Han har et velspillende band i baggrunden, og når han selv er så velsyngende, eller nærmere velrappende, så er der lagt op til fest.

Og fest fik vi. Alle sangene fik godt gang i publikum, som efterhånden blev våde at et regnvejr der havde timet sin ankomst til starten på koncerten. Det kunne vi godt have undgået. Men udover det var det en sand fornøjelse at høre L.O.C. Han ved hvordan det skal leveres, og gøres. Intet slinger i valsen, og man følte sig hele tiden i sikre hænder.