Foto: Pressefoto

Anmeldelse: Mit Liv som Nikolaj Stokholm

M.M.

Læserne

fredag d. 6. oktober 2017 kl. 01:56 af: M.M.

Torsdag aften optrådte Nikolaj Stokholm med den første af hele 11(!) shows i Musikhuset i Aarhus. Der er totalt udsolgt til showet, som er hans første one man-show.

Beskrivelsen af showet lyder som følger: I Nikolaj Stokholms show får publikum et unikt indblik i det liv, der hele tiden har været bestemt til at få andre til at grine. Det er på alle tænkelige måder en vanvittig sjov historie, som selvfølgelig kun kan fortælles af ham, der har været det hele igennem selv. Hør om den mærkværdige barndom, om nogle pinlige teenageår og om det spørgsmål, som rigtig mange har stillet Nikolaj: ”Hvordan blev du komiker”?

Netop den mærkværdige barndom fylder en stor del af det næsten halvanden time lange show. Der bliver fortalt omkring hvordan han var blind, at han ikke ydermere kan tåle så meget sollys og har levet en barndom forholdsvis isoleret, og der bliver endda også vist billeder af den store forskel, på udseendet, mellem ham og hans bror. I forhold til hans bror ligner Nikolaj en kridhvid alien sendt ned fra det ydre rum for at skræmme folk ud af deres værelser for at få lidt farve i hovedet.

Mange af hans jokes i den del af showet der handler om hans barndom tager udgangspunkt i hans udseende, familien og hans opvækst som er dokumenteret på video af hans far. Det fungere egentlig fint nok et langt stykke hen af vejen. Mange af de jokes han levere er sjove og bliver leveret med den velkendte energi og entusiasme Nikolaj bringer til scenen.

Det bliver dog lidt for ensformigt i længden. Jeg føler ikke rigtig vi kommer videre end hans lidt mærkværdige barndom. Det føles lidt som om at vi kører i tomgang i den periode. Der kommer da sjove jokes, bevares, men vi kommer ikke tættere på Nikolaj, og vi bliver ikke klogere på “Hvordan blev du komiker?”, som jo egentlig var en del af beskrivelsen af showet.

Det eneste tidspunkt vi kommer videre fra barndommen er mod slutningen af showet hvor vi meget pludseligt kommer videre til de lidt ældre år, og dermed altså springer en stor del af de år, som højst sandsynligt har formet Nikolaj, som den person han er i dag over. Det er lidt synd, og virker en kende mærkeligt så hurtigt at springe fra barndommen og mange år frem.

Gennem showet bliver der, som allerede nævnt, leveret en god række sjove jokes der får en god reaktion blandt publikum. Hans energi og entusiasme på scenen er, som sædvanligt, høj og med en smittende glæde der er behagelig at overvære. Nikolajs performance på scenen kan man ikke sætte en finger på. Det eneste der ærgrer mig er at vi forbliver så meget i den samme periode af hans liv, og jeg ikke rigtig føler at vi lærer så meget nyt om Nikolaj.

Det tager dog ikke glæden væk fra at jeg altid er virkelig undeholdt af at se Nikolaj Stokholm, og jeg grinede langt mere til dette show end jeg gjorde til Ricky Gervais da han var i København i sidste uge, og jeg ser med glæde Nikolajs næste one man-show.

Selve showet er tre stjerner værdigt, men jeg vælger at give en ekstra stjerne på baggrund af hans levering af materialet som jeg synes er ret eminent.

Skriv et svar