Foto: Mike Madsen

Anmeldelse: Nik & Jay | Smukfest 2017

M.M.

Læserne

lørdag d. 12. august 2017 kl. 09:06 af: M.M.

Op mod 50.000 mennesker var samlet til Nik & Jay koncerten fredag aften på bøgescenerne. Det kan meget vel vise sig at være den mest besøgte koncert med en dansk kunstner på Smukfest nogensinde.

Lige fra start af virkede de mange publikummer ekstremt tændte på at skulle opleve Nik & Jay. Umiddelbart inden koncerten begyndte store dele af publikum lige pludselig at synge nationalsangen. Et lidt mærkeligt, men dog smukt øjeblik.

Ikke lang tid efter indtog drengene scenen med deres velkendte hits, og hurtigt fik de skabt en symbiose mellem dem og publikum. Publikummet var helt oppe at ringe. De sang og dansede med på det hele, det var faktisk ret imponerende at opleve hvilken “bevægelse” de to drenge egentlig har skabt i løbet af deres karriere.

Drengene selv virkede dog ikke sådan vildt imponeret over modtagelsen af dem, ja til tider virkede det faktisk som en hver anden koncert de har optrådt, selvom denne koncert var lidt mere specielt end de fleste andre koncerter.

Jeg ved selvfølgelig godt at stilen fra Nik & Jay ikke ligefrem er at de begynder at hoppe og juble på scenen over modtagelsen, men man kunne måske godt have ønsket sig at de havde haft nogle overraskelser klar til publikummet, som havde gjort den her koncert til en særlig en af slagsen.

Det gjorde de ikke, og selvom de ikke gjorde det var det stadig en magisk koncert at opleve. Der var fællessang så høj at man vel næsten kunne høre det nede på de andre scener i skoven. Det var imponerende at opleve det her fællesskab men følte der blev skabt mellem publikum og artist.

Selve koncerten var i sig selv ikke så speciel, det specielle opstod i den stemning der blev skabt mellem artisterne på scenen og publikummet.

IMG_4867 IMG_4518 IMG_4524 IMG_4542 IMG_4581 IMG_4672 IMG_4685

Skriv et svar