Anmeldelse: Rasmus Seebach | Grøn 2017

I år var det den 37-årige københavnske popsmed Rasmus Seebach der havde fået æren af at lukke Grøn. Og lad os bare sige det ligeud, Rasmus Seebach og band rev plænen ved Marienlystvej i Aarhus rundt som han havde lyst. Det virkede til at hele pladsen havde samlet sig for at overvære Rasmus Seebach, ja selv Jens Ole fra Ukendt Kunstner og Kesi var troppet op for at overvære koncerten. Og en af kameramændende der leverede billeder til storskærmen sang også flittigt med.

Rasmus Seebach har siden gennembruddet med “Engel” tilbage i 2009 haft enorm succes her til lands. Hele 16 sange har han haft i top 10 på den danske single hitliste. Det er der virkelig ikke mange der kan prale med, ikke engang Gulddreng (han har så også kun udgivet 10 sange).

Jeg vil starte med at give ekstremt meget ros til bandet og korpigerne Rasmus har med på scenen. Det er da godt nok et godt hold han har valgt tage rundt på koncerter med. Ikke en tone bliver spiller forkert, og de formår at løfte alle hans sange til et højere niveau. Man siger at det er bedst at opleve musik live, og i det her tilfælde er det 100% korrekt. Du kan sagtens lytte til Seebach på din smartphone, men at se ham live med dette band er en helt anden oplevelse. Det er dejligt at alt er spillet live, og at intet er playback. Respekt for det.

Udover at bandet og korpigerne er ekstremt velspillende og velsygnede er der også masser af energi på scenen, hvor de går rundt og smiler til hinanden og publikum. De klapper med og virker til at have et rigtigt godt sammenhold. Nu har de selvfølgelig også spillet sammen et godt stykke tid, men den connection der virker til at være mellem hele holdet er ikke en selvfølge.

Scenografien på scenen er ret imponerende. Det er en scene der kan rumme det hele. Under en sang som “Engel” kan scenen være helt afdæmpet og afslappet med fokus på vokalen og klaveret, mens den under en sang som “Natteravn” forvandler sig til et hæsblæsende show med ild, masser af lys, LED vindmaskiner, og en DJ der helt uden jeg bemærkede det havde sneget sig op på scenen. Derudover var der ekstremt meget konfetti der blev sprøjtet ud over publikum i tide og utide, og på et tidspunkt fløj det endda rundt med en masse bobler. Der var virkelig tænkt over helhedsoplevelsen her, og scenen er en international kunstner værdig. Det er dejligt at se artister der har fokus på at lave en fremragende scene og sceneshow. Det har nemlig også en stor betydning for den helhedsoplevelse du får af koncerten, og det synes jeg desværre at mange danske artister har for lidt fokus på. Så fedt at Rasmus Seebach og holdet har brugt tid og penge på det.

Rasmus selv leverede også en ganske fremragende optræden. Han gav den fuld gas til hvert nummer, og gjorde meget ud af at få publikum med. Blandt andet ved at hoppe ned til dem flere gange, og råbe ting som “To lapper op” og “Syng med” efterfulgt af et “Vi kan ikke høre en skid” efterfulgt at højere brøl fra publikum. Der var fuld knald på og Rasmus virkede til at have en fest på scenen med bandet og med publikum. Det var en fornøjelse at opleve.

Rasmus Seebach har styr på det hele. Styr på sangene, musikken, publikum og på at levere et show der er en afslutningen på Grøn værdig.