Anmeldelse: Simon Talbot “Mr. Copenhagen”

Mr. Copenhagen er det tredje one man-show fra Simon Talbot. Showet omhandler de forskelle der er på at bo i København frem for Jylland, og om Simon selv er blevet fin på den.

Energien er ikke til at tage fejl af. Simon Talbot er kendt som en mand som giver den fuld gas på scenen, og han er ikke bange for at grine af hans egen jokes. Energien smitter, og samtidig med det nærvær man oplever når man får en fornemmelse af at komikeren selv kan lide at stå på scenen bliver det en hyggelig affære.

I beskrivelsen til showet bliver der skrevet at det blandt andet skal handle om de forskelle Simon oplever efter at han er flyttet til København. Det tema holder han sig godt indenunder til showet. Han beskriver mange situationer som man finder vigtige i Jylland, mens det blot er en del af dagligdagen i København. Blandt andet nævner han under showet at hvis man hører et udrykningskøretøj i Jylland så tænker man straks hvem det er, hvor skal udrykningskøretøjet hen og gad vide hvad der er sket. Et scenarie som mane sikkert selv kender til. Netop det med selv at kende til er noget der er gennemgående i dette one man-show.

Flere gange i løbet af showet bliver man nemlig præsenteret for scenarier som man selv kan genkende, i hvert fald hvis man som mig er jyde. Den form for genkendelseshumor er nået der virkelig kan få publikum til at grine. I hvert fald hvis de selv kan genkende noget i det.

Simon levere med dette show høj kvalitet, og man kan godt mærke at han er blevet bedre til at skrive jokes og lave et sammenhængene show ud af det. Det klæder ham også at han stadig bevare sin barnlige charme på scenen, men stadig kan tale om ting der ikke er relevante for alle aldre.

Afslutningen på showet er en af de bedste afslutninger på et one man-show jeg har set. Jeg grinede helt vild meget gennem den slutning. Jeg vil ikke røbe for meget om afslutningen, ud over at man skal være klar til at grine sin røv i laser. Det er nemlig en genial og smuk afslutning på en forrygende aften med Simon Talbot.

Samlet set

Simon formår at bringe en del genkendelsehumor ind i sit show, samtidig med at han får rusket lidt til både jyder og københavner uden at han får frastødt nogle. Han gør det med en elegance, et overskud og en glæde som man kun kan blive i godt humør af. Jokesene er velskrevet, og man kan mærke at Simon bliver en bedre og bedre komiker. Et rigtig godt show som får 4 ud af 6 stjerner.