Anmeldelse: Ungdommelig frisk energi fra Norden

21-årige Sigrid fra Norge, der skulle til at gå på scenen i et udsolgt Lille Vega, har virkelig haft vind under sejlene på det seneste. Det vidnede den gode blanding af nordmænd, svenskere og danskere, der stod og småsnakkede inden mandag aftens koncert om. Hun har netop vundet BBC Sound of 2018, ligget på hitlisterne i blandt andet England, Skotland og Australien og har samlet set over 100 mio. afspilninger på Spotify.

Det sorte scenetæppe blev trukket fra og publikum begyndte straks at klappe i takt til den svævende synth-intro, der satte aftenens koncert i gang. Sigrid kom lidt efter glad og energisk hoppende ind på scenen. Hendes vokal var klar og tør, men dog en smule for lav i begyndelsen. Det blev dog hurtigt fikset og allerede et par numre inde i koncerten, var det ikke til at høre længere. Publikum var vildt begejstret og det var tydeligt, da ’Plot Twist’ blev spillet som tredje nummer, at det var de nye sange fra Ep’en ’Dont Kill My Vibe’ aftenens publikum kendte bedst.

Sigrid sprudlede igennem med en ungdommelig energi, som ingen andre kan frembringe på en mandag. Hun var tydeligvis enormt glad og smigret over det store fremmøde og publikums begejstring for hende. Det var også tydelig, at hun var kommet for at levere varen. Hun havde fuld kontrol over sin stemme og sang rent og smukt. Det kom især til udtryk under ’Raw’, hvor hendes stemme virkelig fik lov at dominere lydbilledet.

Under de mere tempofyldte numre som ’Strangers’ og ’I Dont Buy It’ leverede Sigrid også høj performance og sikker vokal. Der manglede dog noget energi – ikke hos Sigrid – men hos publikum og blandt bandmedlemmerne. Eller også var det simpelthen lysshowet, der haltede lidt efter. Det var i hvert fald som om, at de fyldige elektropop-produktioner ikke rigtig skabte den fest, som de gør, når de bliver spillet højt ud af anlægget derhjemme.

Man kunne også godt have ønsket lidt mere leg med produktionerne og lidt mindre en-til-en opførsel. Der manglede simpelthen lige det sidste til at bringe hele salen i kog og skabe den fest, som Sigrid lagde op til. Det var ikke noget Sigrid kunne gøre for, det var mere hendes omgivelser, der ikke gav lige så meget igen, som hun gjorde.

Aftenens højdepunkt var da Sigrid sang ’Dynamite (Acoustic)’. Her blev den barnlige, energiske pige pludselig sårbar og forvandlede sig med ét til en fuldvoksen kvinde. Hele salen blev tavs og alle lyttede opmærksomt. Grinet var for en stund lagt på hylden og alvoren spredte sig ud blandt publikum, der tydeligvis blev rørte. Det var et magisk øjeblik og det, der står stærkest tilbage i hukommelsen