Foto: Mike Madsen

Anmeldelse: Vi Elsker 90’erne

M.M.

Læserne

søndag d. 27. august 2017 kl. 22:50 af: M.M.

Lørdag blev der endnu engang afholdt Vi Elsker 90’erne i Aarhus. Begivenheden varede 13 timer, fra kl. 11 til kl. 24, og fandt sted på Jysk Væddeløbsbane hvor mere end 10.000 mennesker var til stede for at hylde det bedste fra 90’erne og 00′ erne.

Lineuppet bestod af mange af de allerstørste navne fra netop de to årtier. De optrædende dette år var Peter André, Søren Haahr, Captain Jack, Toy-Box, 5IVE, Dr. Bombay, Culture Beat, Diskofil, Whigfield, Twenty 4 Seven, Barcode Brothers, Haddaway, Brooklyn Bounce, Vengaboys, Safri Duo, Kongemanden, Rednex, Basshunter, DJ Sash!, Cheif 1, Turbo B of Snap!, Hampenberg, 2 Unlimited og Aqua.

Nedenunder følger en anmeldelse af alle artisterne.

Peter André

Første levende billede på scenen var Peter André. Sangeren gik på kl. 12 hvor der endnu ikke var mødt så forfærdeligt mange mennesker op endnu. Med sig på scenen havde han medbragt sig to korsangere og dansere. Det blev en underholdende affære, hvor han lige så stille og roligt fik publikum til at bevæge sig lidt, samtidig med at han selv dansede og vrikkede en hel del på scenen. Desværre bestod hans show overvejende af playback, og der var kun få øjeblikke hvor man svagt kan kunne høre hans egen stemme. Det var nærmest kun når han talte af man for alvor hørte den. At det var playback lagde han heller ikke selv skjul på da han flere gange talte over sin egen playback. Det var ærgerligt og skuffende, men underholdende var det da, og da Mysterious Girl kom på var playback ikke noget der forhindrede folk på pladsen i at synge med.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Søren Haahr

Søren var tilbage i slut 90’erne en del af Infernal, han forlod bandet i 2001. Lørdag leverede han et DJ sæt som mest af alt var lidt små kedeligt, og han gjorde heller ikke et væsen af sig på scenen. Jeg mindes ikke at han overhovedet kommunikere med publikum, eller forsøgte af opildne dem særlig meget. Det endte derfor med at virke som pause musik indtil næste artist.

IMG_8635

Foto: Mike Madsen

Captain Jack

Captain Jack startede med deres største hit Captain Jack, og fik med det samme folk til at hoppe og danse. De fik sat gang i festen, var gode til at nå ud over scenekanten og beviste at de i hvert fald kan få gang i publikum. Der var fuld fart på fra start til slut, og de gjorde det eminent.

De indtog scenen til tonerne af deres vel nok største hit Captain Jack, og det fik med det samme sat gang i publikum der sang med og smådansede. Bruce Lacy og Michelle Stanley havde medbragt to dansere på scenen, og samtidig med at de selv udviste energi der nåede ud til publikum fik du hurtigt sat gang i publikum. Der var fuld fart på fra start til slut.

IMG_8731

Foto: Mike Madsen

Toy-Box

De har ikke spillet sammen siden 2004, og Vi Elsker 90′ erne har fået lokket dem til at blive gendannet til koncerterne. Mange af os har nok sunget med på hits som Tarzan & Jane, Best Friend og The Sailor Song, som også var de sange der gjorde dem kendt rundt i Europa. Til deres optræden i Aarhus havde de gjort noget ud af showet, og der var både dansere og forskellige dansetrin fra den mandlige del af duoen Amir, der er danselærer i hverdagen. Jeg hørte rundt omkring folk snakke om at det ikke virkede til at Aneela ikke rigtig kunne synge som hun gjorde tilbage i 90′ erne. Det tror jeg faktisk er rigtigt, det virkede til at hun for det meste sang playback. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det ændrer ikke på at de fik skabt en god optræden. Der var energi og glæde hele vejen igennem, og det virkede til at de nød at stå på scenen. Det var dejligt at se dem tilbage igen.

IMG_8783

Foto: Mike Madsen

5ive

Det engelske boyband hedder 5ive, men der er kun 3 medlemmer tilbage. De har haft kæmpehits med Keep On Movin og Everybody Get Up. De kommer ind på scenen, og med det samme får de bevæget sig rundt på hele siden, og det står ret hurtigt klar at der er tale om et vaskeægte 90’er boyband med dertilhørende danserutiner. De første sange de spillede var der ikke så mange der kendte, og der var derfor heller ikke så meget gang i publikum, men da de spillede deres to første hits begyndte publikum at synge med og danse. En fin optræden hvor de på scenen udviste en god udstråling, hvor de med deres charme sikkert stadig charmere en masse pigehjerter rundt omkring.

Foto: Mike MadsenFoto: Mike Madsen

Dr. Bombay

Der er fuld knald på når Dr. Bombay indtager scenen. Han er god til bruge scenen og til at komme ud over scenekanten til publikum, også i bogstavligste forstand da han på et tidspunkt rent faktisk går ned til publikum og begynder at synge med dem. Publikum virkede til at nyde denne optræden, som var energisk fra start til slut.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Culture Beat

Specielt i 1993 hittede Culture Beat stort med sange som Mr. Vain, Got to Get it og Anything, der nåede topplaceringer i mange lande rundt omkring i Europa. Bandet har eksisteret siden 1989, men de giver den stadig gas på en scene. Efterhånden begynder publikum at få flere genstande indenbords, og det har da helt sikkert været en medvirkende faktor til at de begynder at slå sig selv mere og mere løs. Samtidig med at Culture Beat giver den gas på scenen med deres største hits bliver der sat gang i en god fest under deres optræden. Der var god stemning hele vejen igennem.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Diskofil

Coverbandet Diskofil er hvert år nogle af de mest ønskede til Vi Elsker 90′ erne. Det kan man godt forstå, efter jeg har oplevet dem denne lørdag. En lille sjov detalje er at Diskofil debuterede med at opvarme for Whigfield til et arrangement i Øster Hurup, og derefter skrev pladeselskabet bag Whigfield kontrakt med dem. Denne lørdag var de programsat lige inden Whigfield.

Ind på scenen kommer de i fuld udklædning, store pelskostumer så man tænker at de må svede røven ud af bukserne sådan en lummer dag som det var denne lørdag. Ikke destro mindre holdte det dem ikke tilbage fra at indtage scenen med fuld knald. Der var energi, og også den humor de er blevet kendt for. De fik gang i fællessangen og fik det til at regne med konfetti over publikum. En optræden hvor det næsten var umuligt at stå stille under sangene.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Whigfield

Hun debuterede som nummer 1 på den engelske hitliste, hvilket er en imponerende bedrift. Det var tydeligt at mærke at der var en del blandt publikum der havde glædet sig til hende. Mest fremtræende var en gruppe helt forrest der havde medbragt skilte med budskabet om at Whigfield skulle kysse dem. Hun kyssede dem aldrig, men de fik selv muligheden for at kysse hende da hun kom ned til dem. På scenen var det ikke det vildeste sceneshow hun leverede, men hun fik sunget sine sange, og specielt under Saturday Night kom der gang i publikum.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Twenty 4 Seven

De fleste folk kender nok ikke så vanvittigt meget til Twenty 4 Seven, men lige fra de gik ind på scenen til de forlod den igen var det med en så stor portion charme og smil at man blev glad af at se deres optræden. De virkede så glade og ydmyge for at stå på den scene, og når de samtidig laver en god optræden med et solidt vokalarbejde gør det bare oplevelsen bedre.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Barcode Brothers

Der var fuld knald på sceneshowet da Barcode Brothers indtog scenen. Der var masser af dansere, forskellige redskaber, viftende flag og ild. Det hele var med til at gøre at der aldrig var et kedeligt øjeblik under deres optræden. Hele tiden var der noget at kigge på samtidig med at man fik serveret alle deres største hits som Flute, Dooh Dooh og SMS. Det er dejligt at opleve hvordan de havde valgt at gøre så meget ud af deres sceneshow, så det ikke kun blev to DJs der bare stod på scenen. Tiltaget med masser af gang i den gjorde det seværdigt at se på.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Haddaway

Haddaway er god på en scene. Selvom hver artist ikke har så meget tid igen på scenen formåede Haddaway at gøre det personligt, på den måde at han hele tiden snakkede og henvendte sig til publikum. Man fik lidt følsen at man var til en Haddaway koncert, hvilket er en god ting at man er i stand til at skabe det billede. Der blev givet gas både på scenen og blandt publikum og da hittet What Is Love? kom på, var der fællessang blandt publikum.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Brooklyn Bounce

Der var fuld smadder på bassen da han gik på scenen, og fik publikum til at trampe i jorden. Man kan frygte at flere af dem der har stået tæt på højtalerne har fået rystet deres indvolde løse efter hans optræden. Der var fuld smæk på, og selvom han ikke er så kendt virkede det til at han hurtigt fik publikum med sig. Det gjorde han blandt andet da han fandt nogle pinde frem med ild på, som han så lagde på sin tunge og sin krop, til måben fra publikummet.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Vengaboys

Vengaboys er måske et af de mest velkendte eurodance artister der har eksisteret, og de har lavet mange hits. Vi fik et bredt udvalg af dem denne lørdag, og der er ingen tvivl om at publikummet i Aarhus var vilde med Vengaboys. De fik sat gang i pladsen, og der blev sunget med på alle hits såsom Boom, Boom, Boom, Boom!!, We’re going to Ibiza og Shalala Lala. De havde lavet en koreografi som de fulgte fint på scenen. Det blev måske lidt stift at kigge på nogle gange, men de formåede også flere gange at komme mere ud over scenekanten og gøre det lidt mere personligt istedet for kun at stå på det bagerste af scenen.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Safri Duo

Trommerne var stillet frem på scenen og da Safri Duo kom ind på scenen var det til stor jubel for publikum, som tydeligvis var glade for at se dem i Aarhus. Der blev slået på trommer, og der blev sendt masser af ild op i luften. Selvom de står ved deres trommer var de gode til at få publikum i gang. Blandt andet ved at bede dem op at klappe, og kaste en trommestik ud til en publikummer. Der var god stemning, og gode minder da Safri Duo indtog scenen.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Kongemanden

En DJ der er radiovært og som hvert år er en af de 20 mest ønskede til Vi Elsker 90′ erne. For mig var det bare endnu en DJ der stod bag sin pult og spillede sin musik. Det kunne også ses på publikum, hvor mange brugte tiden han spillede på at købe lidt mad, drikke eller få tømt blæren.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Rednex

At svenskere kan være skøre i bolten er Rednex et levende bevis på. Der var godt nok gang i den da de kom op på scenen. De farede rundt over det hele, stillede sig op på de store højtaler ude i siderne og kravlede endda op i en af lysmasterne i siden af scenen. Det var en fornøjelse at se hvordan de virkelig ejede den scene og virkede til at nyde det. Deres energi på scenen smittede sig også ud til publikum som festede sammen med dem. En fest det var nemlig virkelig hvad det var at se dem. Skide skøre er de, de svenskere.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Basshunter

Basshunter indtog scenen med Tuborg dåseøl, og begyndte at snakke med publikum. Basshunter virker så naturlig på en scene, og det føltes egentlig ikke rigtig som en optræden fra ham, men mere som venner der hyggede sig sammen. En god egenskab som skabte en dejlig fællesskabs følelse mellem ham og publikum. Da han sagde om vi ville høre verdens bedste sang forventede de fleste nok at han ville spille Boten Anna, men næh nej, det var danske Adam sangen han begyndte at synge “Adam, åh adam” lød det fra svenskeren på scenen. Det afførte grin blandt publikum. Da han så spillede, ifølge ham selv, verdens næstbedste sang, Boten Anna fik han da også lige flettet lidt af Adam sangen ind i hans egen sang. Det var en fornøjelse at overvære Basshunter på scenen. Det var så meget nede på jorden som en optræden næsten kan være.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

DJ Sash!

Ingen tvivl om at Sash har mange store hits, men alligevel blev det en langtrukken omgang at overvære hans ca. 40 minutter lange set. De første rækker havde en fest, men længere bagude virkede det til at folk egentlig hellere vil have en anden artist på scenen. Og jer er enig. Selvom Sash! prøvede hvad han kunne på at få skabt en fest på hele pladsen blev det meget langtrukken og kedeligt i længden, og jeg synes det havde været fint hvis han kun havde spillet 20 minutter.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Cheif 1 DJ set

Cheif 1 DJ set var virkelig en fornøjelse at opleve. Der var band samt sanger og sangerinde med på scenen, og det gav en helt anden oplevelse end DJ Sash! gjorde. Det her DJ set var virkelig interessant, netop fordi han havde medbragt folk på scenen. Sangeren og sangerinden gav den sammen med bandet gas på scenen og fik startet den fest DJ Sash! sådan aldrig rigtig helt formåede at starte. Der var fuld smæk på, og det er utrolig beundringsværdigt at Cheif 1 har valgt at lave hans optræden på denne måde. Tak fordi at det ikke bare blev endnu et kedeligt DJ set med en DJ der bare står bag pulten.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Turbo B of Snap!

Der blev leveret en god omgang rap og sang under denne optræden af Turbo B of Snap! der var blevet hente ind som erstatning for Dr. Alban, der havde fået lov at få fri til at fejre hans 60 års fødselsdag. Ærgerligt for os der overværede koncerten, men det var ikke den ringeste erstatning de havde fundet. Selvom der ikke var så mange velkendte sange for mig, var det egentlig helt fint at se, da de leverede en god performance med energi og god vokal.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Hampenberg

Så for satan. Så kom der dælme fart på sceneshowet. Hampenberg havde medbragt dansere og en sanger helt klædt i gult og sort. Der var fart på. Der blev kastet ænder ud til publikum, gule kæmpe balloner blev kaster ud samtidig med at der blev affyret konfetti. Der blev på ingen ting sat fuld gang i publikum, og der var lutter smil hele vejen rundt. Det var en virkelig underholdende optræden, og det var skønt at der var gjort så meget ud af sceneshowet. En rigtig god oplevelse.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

2 Unlimited

De havde fået den utaknemmelige ære at optræde efter Hampenbergs brag af en optræden, men de klarede det nu meget godt. De har velkendte hits, som gjorde at publikum kunne leve videre på den energi indsprøjtning de fik fra Hampenberg, og 2 Unlimited fortsatte bare denne fest. De var gode til at nå ud over scenekanten, og leverede en solid optræden.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Aqua

Sidste optræden var også det største navn, nemlig Aqua. Under alle de andre artisters optræden hade publikum været spredt rundt omkring på pladsen, men inden Aqua gik på scenen virkede det til at størstedelen af pladsen havde valgt at trække ned mod scenen for at se hovednavnet. Tydeligt at mærke folk gerne vil se Aqua.

Aqua gik på scenen og indtog den til stor hyldest fra publikum. Det står hurtigt klart at Aqua ved hvordan sådan en optræden skal laves. De leverede det ene hit efter det andet, til stor fællessang blandt publikum. De var gode til at nå udover scenekanten, og så er de vildt energiske at se på. De ejede simpelthen den scene, og fik en til at føle det var deres koncert man var kommet for at se og at alt det andet bare var opvarmning. Forrygende. Aqua kan finde ud af at performe, og det gjorde de så sandelig denne aften i Aarhus.

Foto: Mike Madsen

Foto: Mike Madsen

Kort fortalt

Vi Elsker 90′ erne sprede god stemning, glæde og gav folk et nostalig trip tilbage til alle de velkendte klassikere fra 90′ erne og 00′ erne. Det var forrygende, og inden man havde set sig om var der gået 13 timer. Et arrangement som helt klart har sin plads på den danske festivalscene, og som er velarrangeret. Det er en fornøjelse at være til denne koncert, og man smiler hele tiden når de velkendte sange kommer på. Man tænker tilbage på de minder man associere med sangene, og det gør en glad.

Publikum på pladsen virkede også til at have en fest, og lige meget hvor man gik rundt på pladsen var der folk der dansede, hoppede og spredte godt humør. En dejlig dag i selskab med nogle af de største stjerner fra 90′ erne og 00′ erne.

Skriv et svar