Foto: Kristoffer Linus

Anmeldelse: Vi er heldige at have Fuhlendorff

M.M.

Læserne

tirsdag d. 20. marts 2018 kl. 07:16 af: M.M.

Christian Fuhlendorff har kastet sig over verdenshistorien, som han vil fortælle på to gange halvanden time. I øjeblikket turnerer han landet rundt med første del af showet.

Omdrejningspunktet for showet er samtaler med datteren Michala. Hun spurgte engang “far, har du altid været her?”. Og det er med afsæt i det spørgsmål at vi nu kan nyde to omgange comedy fra Christian Fuhlendorff på et år. Så tak til den spørgelystende Michala for det.

Fuhlendorff starter showet med at varme op for sig selv, da de nye komikere simpelthen er blevet for sjove, som han udtrykker det på scenen. Efter hans egen opvarmning skal han jo også præsenteres. Dette klares med en på forhånd forberedt ironisk og overdrevet intro, der er skrevet som var det Christian’s cirka 56-årige kone Karina, der læste den op, hvilket hun faktisk gjorde til premieren på showet. Denne lørdag aften var konen dog ikke til stede, og vi måtte “nøjes” med en tilfældig kvinde på første række til at levere introen.

Efter den sjove intro går showet for alvor i gang, og Christian skal nu bevise om han har formået at gøre verdenshistorien til en forholdsvis letfordøjelig og sjov omgang gennem halvanden time på en snefyldt, blæsende og bidende kold lørdag aften i Silkeborg.

Forrygende Fuhlendorff

Der er ingen tvivl om at det er lidt af en udfordring Fuhlendorff har lavet for sig selv. Ikke nok med at han skal læse op på verdenshistorien og fortælle om det på en måde, der får folk til at brække sig af grin (mindre kan måske også gøre det), men han skal samtidig ud på landevejen med to shows på et år. Det er vel historisk. Det er dog dejligt med en komiker, der gerne vil gøre det hele lidt anderledes og ikke er bleg for at udfordre sig selv.

I Danmark er vi heldige at have en komiker som Christian Fuhlendorff, der skriver så velformuleret og intelligent og som samtidig har en imponerende villighed til at udfordre sig selv rent komisk. Uden at være den helt trælse type, der sammenligner alle komikere med Anders Matthesen, så kunne jeg sagtens forestille mig at Christian Fuhlendorff kunne være den næste danske komiker, der kan fylde Royal Arena. Hvis altså ikke populære komikere som Tobias Dybvad eller Nikolaj Stokholm gør det først, for de sælger dælenedme mange billetter. Katjing katjing.

Vi kommer vidt omkring i det nye show, alt lige fra livets begyndelse, universet, neandertalere til svære og nærmest uforklarlige emner som Peter Falktoft og Henrik Marstal. Det er et show, der er godt skruet sammen og følger en, lad os sige, nogenlunde rød tråd gennem showet. En helt gennemført rød tråd er, der nemlig ikke, og i denne omgang hallelujah, tak og amen for det. Mere om det senere.

Fuhlendorff har gjort et eminent stykke arbejde med at forkorte en del milliarder års verdenshistorie ned til en dejlig lille lækkerbisken man bliver mæt af, uden at føle at man har overspist. På almindeligt skriftsprog skal det forstås som at showet er velbalanceret, så hele salen er med og at det aldrig bliver for tungt og kedeligt. Gennem hele showet leverer Fuhlendorff et naturligt, behageligt og ikke mindst humoristisk flow, som gjorde at de 100 minutter vi sad i salen fløj afsted.

Selvom showet mest af alt skal handle om verdenshistorien, så bliver der også flettet en masse andre emner ind i showet. Sidespringsemner, er ikke et ord der findes, men vil være et godt ord til at beskrive disse emner. Det kunne godt have været et stort irritationsmoment, at den røde tråd bliver brudt så mange gange, men irriterende bliver det aldrig.

Det gør det ikke fordi Fuhlendorff, som nævnt tidligere, er helt i særklasse når det drejer sig om det skrevne materiale og samtidig har en god performance og tilstedeværelse på scenen. Derfor formår han at få talt om de her emner, men hele tiden med følelsen af at vi aldrig bevæger os for langt fra verdenshistorien.

Derudover er han også god til, for det meste, at holde sig til selve rammen om showet, nemlig Michala. Kommer han for langt ud på et sidespringsemne trækker han Michala frem igen, og kommer derigennem tilbage til fortællingen. Oftest ved at Michala stiller ham et nyt spørgsmål, som han så giver en forklaring på. Det sker naturligt og uden følelsen af at der sker et for stort skift mellem de forskellige emner han kommer omkring.

En anden ting som Christian virkelig skal have stor ros for i dette show er hans evne til at se det komiske i alle emnerne fra begge sider, både det han er enig og uenig i. Det klæder showet at han er i stand til både at se det humoristiske og ironiske fra begge sider. Stor cadeau for det.

Da Christian efter at have takket af for anden gang kommer ind på scenen bliver det anderledes seriøst, da han fortæller om ligestilling mellem mænd og kvinder. Præcis hvad han bliver seriøs omkring, må du se showet for at finde ud af, men han følger hvad jeg næsten vil kalde en trend inden for komik disse år. Nemlig at blive seriøs og alvorlig på scenen under comedy shows. Det er en fin balancegang, og det kan hurtigt blive lidt for alvorligt.

Formår man at tilpasse det alvorlige og humoristiske kan man dog levere en rørende, inspirerende og humoristisk oplevelse, der kun forbedrer helhedsoplevelsen af et show. Det er noget flere danske komikere har haft held med de seneste år, blandt andet Rune Klan og Linda P. Spændende hvilken rolle den mere seriøse side får i anden del af showet.

JRBY2108_High

Publikum i sin hule hånd

Udover at skrive rigtigt godt og være god på en scene så mestrer Fuhlendorff også en anden vigtig ting, nemlig at have et virkelig godt tag i sit publikum. Han er muligvis den bedste, i hvert fald en af de bedste, i Danmark til at få et publikum til at føle sig som en del af showet, i stedet for bare tilskuer til showet. Og det er selvom han egentlig ikke interagere så meget med publikum i dette show.

Man føler under hvert show med Fuhlendorff at han er til stede. Det lyder banalt, men nogle gange når man ser comedy kan man godt få en følelse af at, der bare bliver fyret et manus af, og det er det. Bum. Færdig. Hurtigt videre. Sådan en følelse har man ikke med Fuhlendorff.

Han virker til at nyde at stå på scenen hver eneste gang, og han giver noget af sig selv hver eneste gang. Her hjælper det bestemt også at han er Danmarks modigste komiker angående improvisation. Der er han sgu ikke bange for at fejle. Og fejle det gør man når man har med improvisation at gøre.

Netop det her med improvisation er også en anden grund til at han har godt fat i publikum. Denne lørdag aften i Silkeborg virkede det også til at han flere gange gik væk fra sit manus.

Blandt andet virkede det til at når han lavede en lille sprogfejl, så kommer han hurtigt ud på et sidespor omkring en mere eller mindre sjov forklaring omkring den lille fejl han har lavet. Det kan sagtens fungere rigtig godt, og det gør det også tit, og det får i hvert fald hvert show til at føles mere unikt og personligt, men nogle gange bliver det skam også decideret usjovt, hvilket Fuhlendorff heller ikke lægger skjul på når det sker.

Han har selvtilliden helt i orden, og det smitter klart af på publikum. For selv når hans jokes (mest de improviserede) er lort, så får han det på en eller anden måde alligevel til at blive, i hvert fald lidt sjovt. Det er da egentlig også en helt udmærket egenskab at have som komiker.

Netop det her med at gå væk fra manus kan dog også godt nogle gange ødelægge flowet i showet, hvilket betyder at nogle af de jokes han fortæller efter han er gået væk fra manus ikke bliver modtaget helt så godt, og ikke bliver leveret på samme gode måde, da det virker lidt til at både Fuhlendorff og publikum lige “skal igang igen”.

Det er lidt ærgerligt, men på den anden side så bliver det nogle gange også virkelig sjovt når han går væk fra manus. Så på den måde er den her improviserende del bestemt ikke noget jeg synes han skal stoppe med. Det er en af de gode ting ved Fuhlendorff, der skiller ham ud fra mange andre komikere.

Ude i det store folkehav, som publikum til et Christian Fuhlendorff show er det en fornøjelse at opleve ham på scenen. Han skriver knivskarpt, kan improvisere som ingen andre i Danmark og så leverer han sine jokes med en charme og selvtillid, der klæder og gavner både ham og showet. Og selvom improvisationen nogle gange tager flow og tempo ud af showet bliver det aldrig kedeligt.

Fuhlendorff har fået 5 stjerner i alle medier, bortset fra en enkelt 4 stjernet anmeldelse i BT. Vores lille ukendte medie er enige med flertallet og giver 5 store stjerner til det klart bedste show til dato fra Fuhlendorff.

_RBY5400_High

Skriv et svar