Big Thief på Haven: Et ukoncentreret publikum blev aldrig rigtigt fanget

Som solen går ned over Refshaleøen går det Amerikanske indie rock band big thief på scenen. Pladsen foran den lille ‘Værket’ scene er tæt pakket med folk, og bandet smider en melankolsk stemning ud gennem højtalerne. Fra første strofe strømmer en blid, smuk og klar vokal fra Adrienne Lenker.

Dette er en koncert hvor man bare har lyst til at sidde ned med lukkede øjne og drømme sig væk, kun i følgeskab med Adrienne’s fortryllende og betagende stemme.

Det virker dog til at bandet gradvist mister publikum, og der udbryder mere og mere snak foran scenen. Dette ødelægger hele oplevelsen i høj grad, hvilket er meget ærgerligt da deres håndværk er ‘spot on’ og fejlfri.

Desto mere bandet mister publikum, desto mere lægger man mærke til de mærkelige lange pauser der fra tid til anden opstår mellem sangene.

Omgivelserne, den nedadgående sol og det melankolske lydunivers, lagde op til en rejse gennem lyd og følelser, men desværre formåede bandet og publikum ikke at levere netop dette.