Brockhampton på Haven: Energi, Energi, Energi

Publikum er klar. 6 mænd i hvide t-shirts og sorte bukser indtager scenen, og festen er igang. Der er fest på Refshaleøen!

Energien og til at tage og føle på. Allerede ved andet nummer opfordre gruppen til mosh-pit, og publikum er klar.

Herefter bliver stemningen en smule mere afslappet men gruppen har stadig publikum i sin hule hånd. og foran scenen er der en fest uden lige. Alle gruppens medlemmer har en sindssyg energi på scenen med dans, hop, og hvad der ellers hører sig til, til en hip-hop koncert af denne kaliber. Flere gange igennem koncerten udnævner gruppen sig som “ the greatest boyband in the world” og denne statement må jeg give dem ret i.

Med den nedadgående sol til deres venstre side formår gruppen at have publikum med sig hele vejen, og jo længere ind i koncerten vi kommer, jo flere mennesker synes der at komme til.

Med en lækker blanding af hardcore rap, og en klokkeklar vokal og falset fra flere af gruppens medlemmer, levere Brockhampton et fantastisk stykke håndværk som jeg sjældent har set til en koncert af denne type. De tager tempoet ned flere gange i løbet af koncerten, og ved præcist hvornår de skal øge det igen, for ikke at tabe de mange fremmødte publikummer.

Bedst som man føler at stemningen er ændret fra vild mosh-pit fest til en mere afslappet en af slagsen, bliver der igen opfordret til en kæmpe Mosh-pit. Og publikum er klar! Især under sangen ‘Cash’ har gruppen fat i publikum. Festen når sit højdepunkt, og stemningen foran scenen er vild.

Desværre oplevede gruppen nogle tekniske problemer, som gjorde at de under et nummer med elektrisk guitar, spillet af en af gruppens medlemmer, blev nødt til at starte sangen forfra. Dette var dog ikke til at mærke på publikummet, der stadig var fuldt og fast på gruppens side.

Jeg tror ikke at der var nogen af de fremmødte til dagens koncert med Brockehampton der gik skuffede derfra. Jeg gjorde i hvert fald ikke!