Comedy anbefalinger: Maj

Foråret er, ifølge kalenderen, ankommet til landet. I maj måned er der dog masser af live comedy shows at opleve, og også en masse underholdende comedy programmer i fjernsynet. Denne guide vil give dig et overblik over hvilket comedy begivenheder der er værd at notere sig bag øret i maj måned.

Live stand-up

Vi starter med den måde det er bedst at opleve stand-up på, nemlig live. Rundt omkring i landet er der stadig gang i forskellige one man shows og open mics.

Hele landet

Comedy Zoo on Tour – maj: Denne måneds Comedy Zoo on Tour er med Brian Mørk Show. I hver by er der to forskellige gæster. Enten Carsten Bang, Thomas Hartmann, Lasse Rimmer, Jacob Wilson, Brian Lykke og/eller Anders Fjelsted.

Showet kan opleves rundt omkring i hele landet gennem maj måned. Information om hvilke byer, hvornår og priser kan findes via dette link: https://www.fbi.dk/node/329

Mick Øgendahl´s Fest: Mick Øgendahl giver den stadig gas med sit seneste one man show, som han har været rundt og optræde med i hele landet siden 15. september 2016, hvor der vare premiere på showet.

I maj måned laver han de sidste shows, med undtagelse af et enkelt show i juni. Der er stadig få billetter tilbage til ekstrashows i Viborg 5. maj, Aarhus 11. maj og Aalborg 20. maj. Mere information kan findes via dette link: http://www.mickogendahl.dk/tourplan

Rune Klan – Barnløs: Rune Klan er på turne med sit nyeste one man show Barnløs, og her i maj optræder han med de sidste shows inden der er en sommerpause indtil september.

Han kommer forbi Skanderborg, Vejen, Roskilde, Næstved, Kolding, Rødovre og København i maj. Der er stadig billetter til alle shows. Mere information kan findes her: https://www.runeklan.dk/

Ane Høgsberg – Dårlig Feminist: Ane Høgsberg, aktuel i Comedy Fight Club Live, har i maj premiere på hendes første one man show.

Der er ikke mange chancer for at opleve showet. Ikke fordi det er udsolgt, bare fordi at det kun spiller 4 gange. Der bliver givet et show i henholdsvis Aalborg, København, Aarhus og Odense. Der er stadig billetter til alle datoer. Mere information kan findes her: https://www.fbi.dk/ane-h%C3%B8gsberg-d%C3%A5rlig-feminist

København

Comedy Zoo: Hver tirsdag, torsdag, fredag og lørdag er der comedy på Comedy Zoo hvor tre forskellige komikere underholder. I maj kan man blandt andet opleve Uffe Holm, Christian Fuhlendorff, Martin Nørgaard og Carsten Eskelund. Mere information kan findes her: https://www.fbi.dk/comedy-zoo-kbh-tourplan

Open Mic på Comedy Zoo: Mandage og onsdage er der Open Mic på Comedy Zoo. Værten på Open Mic i maj er Dan Andersen. Mere information kan findes her: https://www.fbi.dk/open-mike-tourplan

DM i Stand-up 2017: Den 29, 30 og 31. maj er der indledende runder i DM i Stand-up. Det foregår på Comedy Zoo. Værterne er Mikkel Rask, Heino Hansen og Ane Høgsberg. Mere information kan findes her: https://www.fbi.dk/dm-i-stand-up

Aarhus

Comedy Zoo: Hver fredag og lørdag åbner Comedy Zoo dørene til tre komikere som skal gøre weekendstemningen lidt sjovere. I denne måned kan man blandt andet opleve Lasse Rimmer, Elias Ehlers, Martin Nørgaard og Michael Schøt. Mere information kan findes her: https://www.fbi.dk/comedy-kalender?field_dato_value%5Bmin%5D%5Bdate%5D=&field_dato_value%5Bmax%5D%5Bdate%5D=&field_spillested_value_selective%5B%5D=Comedy+ZOO+%C3%85rhus

Open Mic: I Aarhus foregår Open Mic på Alberts, som ligger på Store Torv. Her er der hver mandag – torsdag kl. 20 open mic hvor forskellige komikere underholder. Mere information kan findes her: https://www.facebook.com/StandUpComedyAarhus/?fref=ts

TV

Rundt på gulvet: Underholdningsprogrammet Rundt på Gulvet er i gang med sin 4. sæson. Der er et nyt afsnit hver lørdag k. 20.00 på TV2 og TV2 Play.

Klipfiskerne: Et andet populært TV2 underholdningsprogram er i gang med sin 5. sæson. Nyt afsnit hver fredag kl. 20.00 på TV2 og TV2 Play.

Comedy Fight Club Live: Efter en pause på 7 år er Comedy Fight Club vendt tilbage. Denne gang med ny vært og live. Det bliver sendt hver mandag kl. 21.15 på TV2 Zulu. Det bliver efterfølgende lagt på TV2 Play.

Giver det mening ifølge Torben Chris: Torben Chris er i gang med anden sæson af sit underholdningsprogram hvor han kigger på om forskellige ting giver mening. Der er nyt afsnit hver mandag kl. 21.15 på TV2 Zulu og TV2 Play.

Quizzen med Signe Molde: Hver torsdag tager Signe Molde to aktuelle gæster igennem ugens nyheder på satirisk vis. Det er torsdage kl. 21.30 på DR2.