Galleri og reportage fra Distortion Ø

Da jeg ankommer til Distortion Ø først på aftenen er stemningen meget afslappet. Overalt sidder der folk og nyder den afslappede house musik og den bagende sol.

Folk er tydeligt mærket af flere dages fest og jeg må da også indrømme at tømmermændene har fundet deres vej frem til mig.

Distortion Ø er placeret i et naturskønt område med skov, bakker og små græsområder og med industribygningerne tårnende i baggrunden.

Det store arbejde der er lagt i  sceneopbygningen og de mange kunstområder gør det til en gennemtrængende spændende oplevelse at gå rundt på opdagelse mellem de mange scener. Der er hele tiden noget nyt at kigge på og som solen går ned træder de mange lyseffekter også i kraft.

Der kommer stille og roligt flere og flere mennesker til øen og alt tyder på at fredagens Distortion Ø bliver et brag af en fest endnu engang.

Det er en noget anden oplevelse man får som deltager til weekendens Distortion end den man har haft de 2 forgående dage. De asfaldt belagte gader er byttet ud med natur og stemningen er tættere på festival end på gadefest.

Jeg sidder nærmest og falder i trance mens jeg lytter til den pumpende bas der sløvende flyder ud gennem højtalerne på Rave scenen og kigger på de mange mennesker der går forbi. I dette øjeblik har jeg det rigtigt godt og glemmer næsten tømmermændene der stadig sidder lidt fast i hovedet.

Solen går stille og roligt ned over Refshaleøen og det virker til at der stødt ankommer flere og flere folk til festen. Som promillen stiger ligeså gør stemningen og festen er for alvor ved at starte til fredagens distortion.

Jeg når lige at fange de sidste par numre af danske Felix De Luca, som har fået fyret godt op under publikum med hans amerikansk inspirerede hip hop, og har sørget for at de er i stødet til aftenens næste koncert amerikanske Princess Nokia.

Princess Nokia får samlet sig et stort publikum og der er virkeligt lagt i sadlen til en kæmpe fest i Red Bull teltet.

Også danske Chinah har tiltrukket sig et stort crowd og med Fine Glindvad’s beroligende og smukke stemme, nyder alle i nærheden den danske sommeraften og de smukke lyseffekter der er overalt.

Det er et tiltrængt afbræk fra den pumpende bas og vilde danse fester, og giver publikum en mulighed for at falde lidt ned på jorden igen.

Der er en afslappet stemning omkring Live scenen i disse minutter hvilket i hvert fald var tiltrængt for mig.

Min aften slutter med en white russian i hånden og tonerne fra Martin Vice der brager derudaf i Tekno tunnelen.

Alt i alt har det været en god aften, men nu er både fødderne og hovedet ved at være trætte. En ny dag venter i morgen med mere fest, musik, dans og kolde drinks.

Da jeg er ved at falde i søvn i den liggestol Jeg har placeret mig i vælger jeg at sige at det var det, jeg trækker stikket og cykler hjemad.

Tak for i aften Distortion Ø; det har været fantastisk at være en del af festen.

Galleri – stemningen fra Distortion Ø

I løbet af dagen tog jeg også nogle billeder fra Distortion Ø, som i kan se her.

IMG_5069IMG_5085IMG_5091IMG_5103IMG_5154IMG_5162 (1)IMG_5193IMG_5217IMG_5224IMG_5230 (1)IMG_5235IMG_5263IMG_5265