Marcus & Martinus med fødselsdagssang til Kronprinsesse Victoria

Marcus & Martinus optrådte fredag ved Victoriadagen i Stockholm. Dagen bliver hvert år holdt den 14. juli, på den svenske Kronprinsesse Victorias fødselsdag, og i år fylder hun 40 år.

Ved arrangementet fremførte drengene deres sange Like It Like It og Elektrisk, men de havde også valgt at tage en lille gave med til Kronprinsessen, nemlig en helt ny sang, specielt lavet til hende.

– Da vi blev spurgt om at optræde til Victoriadagen gik vi i studiet og arbejdede med ny musik. Vi blev jo meget glade, og da snakkede vi med producenterne og dem vi var sammen med. Vi tænkte over hvad man egentlig plejer at give i gave til en kronprinsesse, siger Marcus Gunnarsen via pressekontakt Marte Schei til vg.no

– Vi er jo bare 15 år, så vi ved jo ikke hvad man skal give til en som fylder 40 år. Og så tænkte vi at vi skulle tage noget med vi selv havde lavet, noget som er hjemmelavet. Siden vi var i studiet kom ideen om at lave en sang til kronprinsessen. Det har været rigtig sjovt at have dette som et hemmeligt projekt, siger Martinus Gunnarsen til vg.no

Drengene har selv været med til at skrive sangen, og de synger blandt andet om at verden blev et bedre sted efter at kronprinssessen kom til verden.

I videoen nedenunder kan du se dem fremføre sangen for kronprinsessen.