Foto: DR

Mick Øgendahl som Danmarks største YouTuber

torsdag d. 12. april 2018 kl. 17:26 af: M.M.

Mick Øgendahl er ‘Danmarks største YouTuber’ i en ny serie DR Ultra har premiere på den 19. april. DR beskriver i en pressemeddelelse at serien handler om: “Kasper, der bor alene med sin far, som ikke fatter noget om de sociale medier. For sjov lægger Kasper et klip på Youtube, hvor hans far kommer galt afsted, og inden længe bliver far Niels – under navnet ‘Bimsefar’ – intetanende en af landets største Youtubere.

Som så mange andre forældre synes Niels, at hans søn bruger alt for meget tid på Youtube. Sønnen Kasper, der spilles af drengen Jacob Borch, vælger derfor at oprette en profil med film af faderen under navnet ‘Bimsefar’. Stik imod alle forventninger bliver ’Bimsefar’ hurtigt et stort hit på nettet, som alle de etablerede youtubere taler om.

Men hvad der starter som en drøm bliver hurtigt til et mareridt. For er det egentligt særlig fedt at have en far som går mere op i spons, likes og popularitet end i sin egen søn? Og kan man stole på at en pige fra 8. klasse vil være kærester eller er det bare fordi at ens far pludselig er blevet Danmarks største Youtuber?”

I serien medvirker en stor gruppe af de mest populære YouTubere i Danmark. Blandt andet medvirker Rasmus Brohave, Alexander Husum, Julia Sofia og Kristine Sloth. I serien spiller de alle kollegaer og venner med Mick Øgendahl’s karakter ‘Bimsefar’.

DR-0259580

Mick Øgendahl har sammen med komiker Carsten Eskelund og den populære DR vært Jacob Riising skrevet manuskriptet, og derudover har Riising også instrueret de 12 afsnit.

”Vi har alle tre børn i Ultras målgruppe, og kender derfor ALT til pinlige fædre”, forklarer Mick Øgendah i en DR’s pressemeddelelse, og bakkes op af Jacob Riising: ”Derfor har vi lavet en serie om en kikset far som ikke forstår sig på sociale medier. Et emne, som de fleste børn OG forældre kender til”.

Serien kan du se i DR Ultra-appen og på DRTV fra om morgnen torsdag den 19. april, og kan samme dag ses på DR Ultra kl. 17.50. Der sendes et nyt afsnit på alle hverdage frem til fredag den 5. maj.

DR-0259588

DR-0259579

 

Skriv et svar