“Nikolaj Lie Kaas effekten” gav Zulu Comedy Galla tredjehøjeste seertal nogensinde

At Nikolaj Lie Kaas er en populær vært på det årlige Zulu Comedy Galla er der ingen tvivl om. Da det blev offentliggjort at Nikolaj Lie Kass efter 4 års fravær tager værtstjansen igen blev videoen, hvor han snaver med Ghita Nørby, et hit. Videoen er set mere end 1 million gange.

Lørdag aften skulle det store show så vises på farvefjernsynet, og her var der mange danskere der havde valgt at kigge forbi TV2 Zulu for at se Nikolaj gøre comeback som vært.

Søndag aften var der i gennemsnit 359.000 seere, hvilket er det tredjehøjeste seertal nogensinde til Zulu Comedy Galla. Kun overgået af 2011 hvor 371.000 i gennemsnit så med og i 2012 hvor hele 436.000 i gennemsnit så med.

Man kan næsten tale om at der er en Nikolaj Lie Kaas effekt, for alle de tre seneste han har været vært har seertallet været højere end når han ikke har været vært.

Lad os kigge lidt på tallene.

comedygallaseertal

Som man hurtigt bemærker har Nikolaj Lie Kaas haft værtstjansen på de tre mest sete udgaver af Zulu Comedy Galla. Han har dog også stået i spidsen for den udgave af showet med dårligst seertal. Det var dog i år 2009, hvor man ikke kendte noget til Nikolaj som vært eller om selve gallaen.

I perioden 2013 til og med 2016 eksperimenterede Zulu med forskellige værter, i stedet for Nikolaj Lie Kaas. I 2013 var det Sidse Babett Knudsen der fik opgaven. Det år faldt seertallet med 145.000 seere i forhold til året før. Et forholdvis stort faldt.

I 2014 hentede man så Rasmus Bjerg ind som vært. Han havde, sammen med Nikolaj Lie Kaas, haft stor succes med deres Nik & Ras sange. Seertallet det år afspejlede da nok også den succes, da 357.000 så med det år.

Efter den succes blev Rasmus også valgt som vært i 2015, og er dermed den eneste, udover Nikolaj Lie Kaas, der har fået lov at være vært på mere end en galla.

Seertallene i 2015 blev dog ikke helt så gode som året før. Faktisk faldt seertallet fra 357.000 til 262.000, altså et fald på 95.000.

I 2016 hyrede man derfor for første gang en decideret komiker til at blive vært. Rune Klan skulle forsøge at hæve seertallene, og det gjorde han også. Det steg fra 262.000 i 2015 til 270.000 i 2016. Stadig dog langt fra de høje seertal der var da Nikolaj var vært i 2011 og 2012.

Siden 2012 har der hvert år været et stort ønske fra mange om at Nikolaj skulle tilbage som vært. Om det er den efterspørgsel eller seertal der gjorde at de valgte at gøre Nikolaj til vært igen i 2017 skal være usagt.

Fakta er dog at seertallene i år lå på 359.000, hvilket er en stigning på 89.000 i forhold til 2016.

Kan man så tale om at der findes en Nikolaj Lie Kaas effekt? Ja, det kan man vel godt. Det er kun premiere året hvor Nikolaj fik lavere seertal end de andre værter, og på det tidspunkt vidste man jo, som nævnt tidligere, ikke meget om hverken Nikolaj som vært eller showet.

De tre andre år hvor han har stået i spidsen for Zulu Comedy Galla beviser dog med tydelighed at folket er vilde med ham som vært. Han har trods alt stået for de tre mest sete udgaver af Zulu Comedy Galla.

Vil Zulu derfor gerne have høje seertal til næste års Zulu Comedy Galla, så ved de hvem de skal ringe til.