‘The Daily Show’ vært Trevor Noah giver show i Danmark

Fredag 8. juni indtager den sydafrikanske komiker og ‘The Daily Show’ vært Trevor Noah Forum i København, hvor man for første gang kan opleve ham på dansk jord.

Trevor Noah er uden tvivl den mest populære afrikanske komiker nogensinde og ligeledes succesfuld arvtager af John Stewarts værtskab på Comedy Centrals vanvittig populære talkshow The Daily Show. En værtsrolle som han netop har hjemtaget prisen ”Best Host” for til MTV Movie & TV Award i 2017, og en pris af mange Trevor Noah har modtaget i sin bemærkelsesværdige karriere, der har gjort hans navn kendt verden over. 

Trevor Noah har lavet stand-up i snart et årti, og i 2017 udkom hans niende comedy-special Afraid of the Dark, som er aktuel på Netflix. Her funderer Noah blandt andet over risikoen ved at navngive lande, hvordan trafiklys gør newyorkerne uovervindelige og hvorfor man ikke bør drikke i Skotland. 
Udover sin komiker- og tv-værtkarriere er Trevor Noah også skuespiller og forfatter, og han har blandt andet skrevet den prisbelønnede New York Times bestseller Born a Crime: Stories from a South African Childhood, som udkom i 2016. 

Billetsalget starter 18. januar kl. 10, men allerede nu kan billetterne købes via. et presale link på Facebook begivenheden. Linket til presale: https://www.ticketmaster.dk/event/trevor-noah-billetter/441215?camefrom=Artist&brand=dk_ico