Comedy Aid afslører værter og sætter billetter til salg

I år er det 25. gang der bliver afholdt Comedy Aid. Et comedy-show hvor komikerne optræder gratis, og hvor overskuddet bliver doneret til en velgørende organisation. Normalt plejer Comedy Aid at besøge Aarhus, København og så en ny tredje by hvert år. Det er ændret i år så de kun besøger Musikhuset i Aarhus, og Royal Arena i København. De to shows i Royal Arena bliver de største Comedy Aid shows nogensinde, med plads til over 14.000 mennesker pr. show.
Udover at offentligøre hvilke spillesteder man kan opleve Comedy Aid blev de to værter også offentliggjort. De to værter i år er Carsten Bang og Jesper Juhl. Det er 5. gang Carsten Bang skal være vært, mens det er første gang Jesper Juhl er vært.
Det er endnu ikke offentliggjort hvilke komikere der optræder til dette års Comedy Aid, men det bliver igen i år nogle af de største navne i Danmark der vil støtte showet.
Biletterne til showet er sat til salg, og kan købes via. ticketmaster.dk