Coronavirus: Ingen anmeldelser resten af marts

Foto: AFP Photo/Alissa Eckert
Udbreddelsen af coronavirussen tiltager i øjeblikket kraftigt i Danmark. Fra at der var 35 smittede danskere i søndags, er der i dag 262 danskere smittet med virussen, og regeringen samt Sundhedsstyrelsen advarer på daglig bassis om den alvorlige situation landet kan risikere at stå i, hvis ikke virussen bliver indæmmet.
Derfor vælger vi ikke at anmelde nogle begivenheder i, forløbigt, resten af marts måned.
Regeringen har anbefalet at aflyse alle arrangementer med over 1000 deltagere, og selvom der stadig vil være massere af koncerter, hvor der vil være under 1000 deltagere til stede, så har vi valgt vores beslutning ud fra et forsigtighedsprincip. Vi vil ikke tage nogle risiko i forhold til eventuel spredning af virussen.
Senest har regeringen lagt op til store ændringer i den offentlige trafik, hvor der blandt andet vil være begrænsninger på, hvor mange mennesker der må være i busser, tog og letbaner. Derudover anbefales der fra myndighederne en generelt påpasselighed i forhold til kontakt til andre mennesker, og dette er også en af grundene til, at vi ikke kommer til at sende anmeldere og fotografer til begivenheder i marts måned.
Vi følge regeringens anbefalinger, og vil først sende folk til begivenheder når der ikke længere er restriktioner på arrangementer.